OBS: Arrangementet foregår på KUNSTEN (Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg)
Torsdag d. 2. september kl. 19.30

KUNSTEN lægger torsdag d. 2. september modigt åbent hus til Transformators sæsonstart! Vi sparker aftenen i gang med velkomstøl, samt rundvisninger ved de noget alternative museumsguider fra 3. Stop fra Gug. Herefter er der koncert med de fremadstormende klezmerkonger, ”Mames Babegenush” efterfulgt af dramadarlingerne fra ”3. Stop fra Gug” der atter tager over, denne gang med et fuldt kaosteoretisk improteaterset.
Undervejs skaber kunstnerkollektivet Tossestreger en levende scenografi på museets gigantiske hvide flader. Det hele tilsat DJ Casper LT's bløde loungetoner før og efter, selvfølgelig toppet af med en kold automatøl – uden automat. Opskriften på en smuk og uforudsigelig aften under åben himmel...
Museumslounge og rundvisninger ved 3. Stop fra Gug fra kl. 19.30.
Koncert, livekunst og impro-teater på amfiscenen kl. 21.00.
Husk at tjekke Mames Babegenush vilde klezmer-beats ud på deres myspace.
Dørene åbner kl. 19.30
Sted: KUNSTEN
Pris: GRATIS
Bemærk at anden halvdel af arrangementet er udendørs, så husk en varm sweater og evt. et tæppe. Er vejret dårligt, så rykker vi ned i KUNSTENs stemningsfulde P-kælder så kunstnere og publikum kan få tag over hovedet.
|
Dato |
Arrangement |
Genre |
| 02/09 | Transformator Grand Opening | Museumslounge, koncert og improteater |
| 07/09 | Klub KOST | Koncertklub |
| 09/09 | Dansk Design + Eid al-Fitr | Dokumentarteater og muslimsk fest |
| 16/09 | Tik Tak Tid | Tidsløst tone teater |
| 23/09 | The Jimmy Corrigan Live Experience | Tegneseriekoncert |
| 30/09 | There are no more Four Seasons | Gammelt vs. Nyt |
| 05/10 | Klub KOST | Koncertklub |
| 07/10 | Tid Til | Drama debat |
| 14/10 | KAMP! | Improforestilling |
| 21/10 | Digte a la Carte + Vibeke Falden | Poetisk performance og electropop |
| 28/10 | Fy & Biffen Night | Livedubbing og klaverboksning |
Oplev Transformatorstemningen derhjemme! Stream eller download appetizers fra udvalgte T-dage i vores Transpodcast.

Et klippekort koster 200 kr for 10 klip.
I den kommende sæson bliver besparelsen på et klippekort endnu større. Det kommer nemlig til at koste 30 kr at gå på Transformator.
Til gengæld fastholder vi prisen på klippekortet, så du stadig kan komme ind for en flad 20er pr. klip.
Tricks takseres ét klip og teater to klip. Køb dit klippekort i døren eller bestil det her.