25. sept. - 24. okt. 2009 Man-fre: 19:30, lør: 16:00
Varighed: ca. 2 t. og 15 min. inkl. pause
Billetpriser: kr. 250 / 200 / 125 / 90. Studerende og unge u. 25
Leander og Leonora er til maskerade. De mødes og forelsker sig. Men deres fædre har bestemt, at de skal giftes til anden side. Sådan er der lagt op til kamp mellem generationerne i Holbergs fantastiske intrige.
Kærlige forviklinger
På maskeraden kan man lade masken falde ved at tage en anden på. Her kan unge og gamle, kvinder og mænd, tjenere og herrer danse sammen til den lyse morgen. Her kan man for et øjeblik ryste sig fri af konventionens snærende bånd.
Men ikke alle synes om, at man fjoller rundt den halve nat og vender op og ned på de faste roller - særligt ikke Leanders far, Jeronimus.
Komedie med bid i
Holberg blev altid optændt af begrænsende samfundsmoraler. Det var her, han hentede stof til sine komedier - og især sine Jeronimusfigurer. Maskerade er et muntert forsvar for ungdommen og kærligheden i en tid, hvor tvangsægteskab var sædvane i lille Dannevang.
Leander og Leonora gør desperat oprør imod den forældregeneration, der med de bedste intentioner forsvarer tidens normer - men som trods alt selv var unge engang.
Se forestillingsprogrammet her
Se den fulde ordliste "Holberg fra A til Å"
Se fotos fra Bodil Lassens 25-års skuespillerjubilæum
|