Tilbage til nyheder Nyheder
8. september

Aalborg Teater søger ny produktionsassistent/sufflør

Aalborg Teater er en landsdelsscene med fire aktive scener med et højt kunstnerisk niveau,
og 10-12 egenproduktioner pr. sæson. Stillingen som produktionsassistent er en fuldtidsstilling
(37 timer) og er organisatorisk placeret som en del af teatrets regiafdeling. Tiltrædelse 2. november 2020 eller efter aftale.

Om jobbet:
• Suffli på et antal nyproduktioner og genopsætninger pr. sæson, med hvad dette indebærer af prøve-, forestillings- og manusarbejde
• Assistere forestillingsleder i forbindelse med prøver
• Diverse manusopgaver, herunder redigering, opdatering m.v.
• Udarbejdelse af prøveplaner
• Ad hoc-opgaver i regiafdelingen

Om dig:
• Du er en erfaren sufflør
• Du har erfaring med afvikling af prøver
• Du kan indgå kompetent i tæt samarbejde og sparring med de kunstneriske og tekniske teams omkring den enkelte produktion
• Du er ansvarsbevidst, fleksibel og har udpræget ordenssans
• Du evner at bevare roen og overblikket, samt håndtere travle og krævende situationer, som jævnligt opstår i en teaterproduktion
• Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale, og jonglerer rutineret rundt med Office-pakken

Aalborg Teater tilbyder
• Et godt arbejdsmiljø i en åben og dynamisk organisation, hvor du i høj grad kan være med til at påvirke hverdagen
• En stab af dygtige og dedikerede kolleger hvor medansvar, kreativitet, initiativ, engagement og fleksibilitet er nøgleord
• Løn ifølge overenskomst med Teknisk Landsforbund
• Der må forventes skiftende arbejdstider, der medfører aften- og weekendarbejde

Søg jobbet
Ansøgning med CV sendes som e-mail til troels@aalborgteater.dk
Ansøgningsfrist: Fredag 2. oktober 2020
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Produktionschef Troels Dahl, tlf.: 40 63 34 39, e-mail: troels@aalborgteater.dk