Svenske Viktor Tjerneld er både dramatikeren og instruktøren bag Aalborg Teaters opsætning af H.C. Andersen-klassikeren ‘Kejserens nye klæder’. Tjerneld byder på en opdateret udgave af fortællingen, som blandt andet inkorporerer de sociale medier og menneskets afhængighed af selviscenesættelse. Forestillingen henvender sig naturligvis til både børn og voksne, og i arbejdet med stykket har Tjerneld plukket mange ting fra sit indre barn.
Du har gendigtet et eventyr, som mange på forhånd har et indgående kendskab til. Hvordan besluttede du dig for, hvilke aspekter af historien, der skulle ændres, og hvilke, der skulle forblive de samme?
– Det første, jeg var nødt til at tage stilling til, var, at H.C Andersen jo har skrevet en litterær tekst og ikke en teatertekst. Han skrev en fantastisk historie, men den er også meget kort. Så min opgave blev at udbygge historien og karaktererne – og så lave teater ud af det. Det var fantastisk sjovt at få lov at digte, hvordan kejseren er som person, hvordan hans forhold er til de forskellige ministre, og hvordan de alle sammen ser ud og taler.
Hvilke overvejelser gjorde du dig om at aktualisere en forestilling, der må siges at være evigt aktuel?
– Jeg vil sige, at tematikken er evigt aktuel – det at turde at stå fast på det, man tror på, og sige fra, hvis man er uenig, og ikke bare slavisk følge gruppen. Men når jeg nu alligevel skulle lave den her korte historie til en betydeligt længere teaterforestilling, så blev det naturligt for mig også at aktualisere den. Jeg ønsker, at publikum kan genkende sig selv i forestillingen, så den udspiller sig i en eventyrverden, som har mange ligheder med verden, som den ser ud nu. De sociale medier og vores afhængighed af at selviscenesætte og markedsføre os selv står for eksempel centralt i forestillingen. Det er fænomener, som er svære at flygte fra – både for børn og voksne.
Rummer historien nogle oversete kvaliteter eller pointer, som du særligt har været begejstret for at gribe fat i?
– Noget, som er vigtigt for både min udlægning af historien og den oprindelige fortælling, er, at det ikke nødvendigvis er kejseren selv, der hævder, at han har tøj på. Det er alle ja-sigerne rundt om ham. Ministrene, der lægger ud med at sige, ”åh, hvor er det noget flot tøj!”. Så det er ikke en dum eller manipulerende kejser, det handler om – det er snarere et sociologistudie i, hvordan vi mennesker fungerer i gruppesammenhænge.
Forestillingen er anbefalet til børn fra 5 år og opefter. Hvad gør du for at holde på børnenes opmærksomhed hele vejen igennem?
– Jeg har plukket mange ting fra mit indre barn i arbejdet med forestillingen. Det har ikke været særlig svært, for jeg har tit samme humor som en syvårig! Jeg synes også, at det er sjovt at se på alle de store og farverige kostumer – og på ministrene, der lyver for sig selv og andre. Derudover må vi heller ikke glemme de fantastiske musiknumre, som er skrevet af Hampus Hallberg.
Der er næppe nogen tvivl om, at børnene vil skraldgrine undervejs. Men udover at blive godt underholdt, hvad håber du så, at de tager med sig videre?
– Jeg ser forestillingen som en hyldest til det sociale og politiske mod, som jeg ved, at vi alle sammen rummer. Når jeg ser på verden, ser jeg især en yngre generation, der i langt højere grad tør sige fra. De tør godt rejse sig op og sige, at os i den ældre generation faktisk ikke har fat i den lange ende.
Du skabte oprindeligt forestillingen til Malmö Stadsteater, hvor den desværre aldrig blev spillet for et publikum på grund af COVID-19. Er det den helt samme forestilling, som publikum på Aalborg Teater får at se, eller har du bearbejdet den siden december 2020, da den oprindeligt skulle have haft premiere i Malmö?
– Det er anden forestilling – som dog rummer en hel del ligheder! Der er mere musik og dans, og så er den selvfølgelig på dansk. Men det er et helt nyt ensemble, og der er en kæmpe forskel på, hvordan dette ensemble går til stoffet, sammenlignet med ensemblet i Malmø. Det er en gave for mig som instruktør, at alle skuespillerne på Aalborg Teater er så kreative og fantasifulde. De kommer med deres egne idéer til, hvordan man kan arbejde videre med forestillingen. Det medfører, at det bliver en helt anden forestillingen end den i Malmø, ganske enkelt fordi det er en anden sammensætning af mennesker, der laver den.
Hvem sætter i sidste ende det største aftryk på en forestilling, når du både er dramatikeren og instruktøren bag? Er det dramatikeren Viktor Tjerneld eller instruktøren Viktor Tjerneld?
– Ingen af dem! Det er dem begge to – og i øvrigt resten af det kunstneriske team og skuespillerne. Teatret er et kollektiv, og i en forestilling som denne er alle med og får sat et stort aftryk på den!