Tilbage til nyheder

Børneskuespillerne er klar til Snefald

5. november 2021

Årets juleforestilling på Aalborg Teater
Snefald er en ny juleklassiker og en poetisk og magisk juleforestilling for hele familien – et hjertevarmt eventyr om at finde sig selv og føle sig hjemme, hvor man er. I forestillingen medvirker en hel håndfuld skønne nordjyske børn. Børnene har lige nu travlt med de sidste prøver sammen med de øvrige skuespillere på forestillingen.

Indtil premieren 13. november slutter skoledagen for de ti lidt tidligere end normalt, så de kan nå at komme til prøve på teatret.

Når forestillingen begynder at spille, skal børnene kun møde på teatret hver anden aften, da de 10 børn er delt i to hold med 5 på hver, således bliver der stadig tid til kammerater og fritidsinteresser og til at passe skolen. På billedet er børnene fanget lige inden prøve.

Læs mere om årets juleforestilling på Aalborg Teater.

Foto: fra venstre
Astrid Blandow Bratholt, Sima Ugianskyte, Julius Randorf Jørgensen, Emma Katrine Zeilau Thorsted, India Gade; Josephine Vosgerau Overgaard, Michelle Kath, Nanna Chræmmer Mortensen, Sander Konradsen og Birk Asbjørn Vesterlund

Flere nyheder