Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.
Drømmen om blondegardiner
Océane bor i en forstad til Paris i en etværelses lejlighed med tulipaner i vindueskarmene. Hun arbejder på et plejehjem 20 timer om ugen. Hun har over 3000 følgere på Instagram og mestrer kunsten at lægge skygger på sin næse, der får hende til at ligne Taylor Swift lidt. For i forstaden vil alle piger være Taylor Swift, og alle drenge vil lave en baby på Taylor Swift. Hun har haft en kæreste i 4 år. Han er mekaniker. Han er ikke kriminel. Hun drømmer om blondegardiner på børneværelserne. Men pludselig sker der noget imellem dem, som ændrer Océanes blik på fremtiden og den virkelighed hun lever i.
Dødsdriften hos ungdomsgenerationen
Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig. En generation fanget i friluftsfængsler, hvor de fleste overlever ved at høre romantisk popmusik og drømme om et traditionelt familieliv. Men oprøret ulmer hos en generation, der har fået nok og ønsker forandring.
