Fjende

Forestillinger

Fjende – eller ven?
En fortælling om, hvordan fjendskab fødes og spørgsmålet om, hvorvidt et andet menneske vil være din trussel eller din tryghed?

Fire kvinder fra fire forskellige lande er spærret inde sammen. De har reddet sig selv og hinanden fra alle katastroferne, men hvad så nu? Kan de finde en fælles måde at håndtere krisen på? Kan de modstå fjendskabet, der lurer og venter både udenfor og inde i deres forskansning? Tør de åbne døren og kigge ud? Og hvad er det værste: katastrofen udenfor eller vanviddet i isolationen?

Teater Stuk sætter med Fjende fire nationaliteter på scenen i skikkelse af fire kvindelige skuespillere med rødder i hhv. Rusland, Kurdistan, Danmark og Korea. Forestillingen undersøger, hvordan fjendskaber opstår og udvikler sig, og det sker i en dystopisk fantasi, hvor fire kvinder er undsluppet en eller måske flere katastrofer – klima, virus, krig. Selvom de har en fælles interesse i at hjælpe hinanden og holde sammen som gruppe, bærer deres samtaler og indbyrdes konflikter i høj grad præg af, at de ikke deler de samme erfaringer, og derfor opfatter virkeligheden helt forskelligt.

Fjende produceres i en tid, hvor vi alle befinder os netop, hvor de fire kvinder står; midt i en uoverstigelig katastrofe, der har vendt op og ned på den verden, vi kender. De seneste år har vi stået overfor en række globale kriser – og et mere og mere faretruende klimabillede – men særligt med coronaens lammelse af vores samfund, oplever vi, hvordan en ydre fjende tager os alle som gidsel, og vi tvinges til at se på verden med nye øjne.

Teater Stuk undersøgte på Aalborg Teater med coproduktionen Sexpol en tidlig udgave af den seksuelle frigørelse, og i dette nye undersøgende teaterprojekt arbejder gruppen med fjendskab som fænomen. Nyuddannede Anastasia Nørlund debuterer som instruktør og den unge, gambiansk-norske dramatiker Camara Lundestad Joof bidrager med nyskrevne tekster.

Information om COVID-19
Vi tager vores gæsters sikkerhed og tryghed meget alvorligt og følger myndighedernes officielle retningslinjer i forhold til COVID-19 nøje. Myndighedernes anbefalinger opdateres løbende og vi følger til enhver tid de gældende anbefalinger. Læs mere her.

  • Billetpriser

    215 kr.

  • Unge under 25 år

    80 kr.

  • Studerende

    90 kr.

  • Danmarkspremiere

    3. oktober 2020

  • Sidste spilledag

    24. oktober 2020

  • Scene

    Lille Scene

Spilledage

Sæsonkort

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at komme i Aalborg Teater. Sæsonkortet er din gratis adgangsbillet til masser af store teateroplevelser.

Sæsonkort: 1.395 kr.
Sæsonkort for unge under 25 år: 495 kr.
Sæsonkort for studerende: 595 kr.

 

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Medvirkende

Holdet bag

Co-produktion med Teater Stuk

Tekster af
Camara Lundestad Joof

Instruktør
Anastasia Nørlund

Scenograf
Filippa Berglund

Desuden medvirker:
Ellaha Lack
Solvej Kyung-Sook Christiansen

Vil du vide mere?

Introduktion

Kom til gratis introduktion på Fjende onsdag den 7. oktober.

Book her