Forbrydelse og straf

Forestillinger

Udødelig krimiklassiker
Efter Fjodor Dostojevskijs roman ‘Forbrydelse og straf’.

Med ‘Forbrydelse og straf’ skabte den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij verdenslitteraturens første kriminal­roman. En af de største klassikere overhovedet. Romanen står stadig den dag i dag spiddende klart, underholdende og vigtig for at forstå menneskets inderste drifter.

Gyderne er skumle, vejret tåget og mørkt. Gaderne ligger halvøde, ufærdige og grumsede hen i det lusede kvarter, hvor pantelåneren regerer og gør livet ubehageligt. Den tidligere jurastuderende Raskolnikov beslutter at tage livets udfordringer i egen hånd. Hvem skulle ellers gøre det bedre, når nu Gud må være død? Med en økse flækker han skallen på den gamle pantelåner og nupper hendes guld. Herfra udfolder mordgåden sig med en angrende morder, som dog stadig føler sig lidt hævet over alle andre, og en detektiv, der skånselsløst driver vores hovedperson langt ud over den moralske afgrund.

‘Forbrydelse og straf’ har med sine arketypiske karakterer dannet grundlag for en hel genre indenfor både film, romaner og teaterforestillinger som bl.a. TV-serien ‘Columbo’ og Polanskis ikoniske film ‘China Town’.

Med sine mange år i Rusland og sin store viden om russisk teater har Hans Henriksen en helt særlig forståelse for Dosto­jevskij, som er fundamental for at gribe om ham på den kompromisløse måde, og skabe de klareste og mest medrivende dramaer på scenen.

  • Billetpriser

    120 - 290 kr.

  • Unge under 25 år

    80 - 160 kr.

  • Studerende

    90 - 180 kr.

  • Varighed

    2 timer og 45 min (inkl. pause)

  • Premiere

    12. februar 2020

  • Sidste spilledag

    29. februar 2020

  • Scene

    Store Scene

  • Genre

    Roman af Fjodor Dostojevskij

Spilledage

Nordjyske
Kulturleben.dk
Appetize
GregersDH
Sceneblog
POV International
Ensemblekunst på højeste niveau.
Filosofisk mesterværk på ungdommens præmisser.
Med iscenesættelsen og lyssætningen sker der faktisk en fin fremhævelse af, hvad der foregår i Raskolnikovs hjerne, og den næsten djævle-lignende hesteskikkelse, som kommer og går med ugerningen, giver mere og mere mening, jo længere vi kommer hen i forestillingen.
Raskolnikov er omringet af ondskab og svindel, men også varme og ømhed. Bare selv totalt uregerlig for alle – og for sig selv. Det er en formidabel rolle for den unge Ferdinand Falsen Hils – det er bare to år siden han fik en Reumert talentpris – på Aalborg Teater er han nu den infernalske drivfjeder i et vældigt handlingsforløb, der udfolder sig blandt bundskrab af russisk underklasse suppleret med anløbne, fattigfine lykkejægere.
'Forbrydelse og straf' er en ensembleforestilling der tager sit oplæg alvorligt, og selv om persongalleriet er skåret ned i forhold til den 700 siders oprindelige roman, har iscenesætter Hans Henriksen formået at uddrage essensen af Dostojevskijs nihilistiske mesterværk, og formidle både det gale, det kloge og det moralske tema i dilemmaet. Og når man har en spiller som Ferdinand Falsen Hiis til at personificere Gud på jord, så er der ingen grund til ikke at kigge forbi Aalborg Teater lige nu.
En ubarmhjertig psykologisk udpensling af menneskers værste sider, med lysglimt af gode gerninger hos selv de værste, men en surreel spiral mod nød og elendighed i et nådesløst samfund, der intet har tilovers for tabere.

Publikum mener

Vibeke Guldberg Madsen, 9550 Mariager

Det var en pragtfuld forestilling. Jeg vil gerne give maksimalt antal stjerner, men de forsvinder hele tiden fra feltet. Jeg har en ekstra kommentar: Jeg har et svært høretab, hører med cochlear implant, dvs implantat indopereret i indre øre. Min mand og jeg er ikke sjældent til forestilling i Aalborg. Jeg plejer at kunne følge nogenlunde med, men det kunne jeg ikke i går aftes. Vi sidder altid på første række, men det kunne ikke lade sig gøre at forstå replikkerne. Jeg fik alligevel udbytte af forestillingen, nød det fornemme skuespil og flotte regi. Jeg har læst romanen og kunne derfor forstå handlingen, men dialogen gik jeg totalt glip af. Vi har besøgt teatret i mange år, og jeg oplevede i sin tid, da Malene Schwarz var teaterleder, at jeg kunne få manuskriptet tilsendt til gennemlæsning. Det havde jeg stort udbytte af . Ville det være en mulighed for mig i dag også? Det Kgl Teater har også givet mig den fornemme service. Skulle min anmodning vinde forståelse er vores e-mail guldberg@dadlnet.dk Jeg ville være utroligt taknemmelig, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Jeg bruger teleslynge til foredrag, men forstår, at det er for kompliceret på en scene, hvor mange siger noget på én gang. Det maksimale antal stjerner, som forestillingen fortjener, må I selv sætte ind, da det efter flere forsøg ikke lykkes. Stjernerne forsvinder igen lige så hurtigt, som de er anbragt. Med venlig hilsen.........

18. February 2020

Erik Ørbech Pedersen

4stjerner, til skuespillerne, jeg fornemmer at de er glade for nogle karakter roller. Normalt vil jeg gerne underholdes, men et sug i maven ,engang imellem, er OK. Lidt laaang, specielt første scene. ps: hvornår får vi et nyt teater??

18. February 2020

Julie Edelsten

Forestillingen gav ikke specielt meget mening for mig -måske fordi jeg ikke kendte til historien- men det var virkelig en fantastisk oplevelse alligevel. Scenografien, kostumerne, lyset og lyden spillede ufatteligt godt sammen. Og så gjorde skuespillerne, som altid, deres yderste for at formidle forestillingen til publikum. Dette er en forestilling, der kommer til at sidde i mig i lang tid, dét er jeg sikker på.

17. February 2020

Lilian

Helt igennem suveræne skuespilpræstationer og flot opsætning. Et stykke der kan anbefales.

17. February 2020

Rasmus

Lækker scenografi, fabelagtig skuespil og smuk musik til at banke syningen helt igennem. Eneste lille nøk, er at selve historien måske har været lidt for svært at over sætte dette format, hvorfor denistede lidt punch nogle gange

17. February 2020

William Burgdorff Jensen

Det var et godt stykke arbejde, med fantastisk godt skuespil. Valg af musik, og opbygning af scenen, samt de gode valg af udklædning, tilføjede meget til forestillingen. Det var en oprigtigt god dramatasion af romanen det var baseret på.

17. February 2020

Emma Sophia

Stærk fortælling - flot leveret af skuespillerne. Meget rørende!

17. February 2020

thorbjørn Stenholm

Rodet forestilling med for meger på hjertet og for mange side historier som ikke blev uddybet ordentlugt. Det forstyrrede plittet og rytmen i forestillingen.

16. February 2020

Gert Jensen

Rigtig flot opsætning, som virker meget loyal overfor bogen. Den kan bestemt anbefales, men nok mest til de der kender baggrunden for stykket.

16. February 2020

Rita Nielsen

Det var et fantastisk godt stykke. Hovedrolleindehaveren, var helt suveren.

16. February 2020

Helle Saabo

Engagerede og sikre skuespillere i et stykke med store udfordringer.

16. February 2020

Ib og Lilly Pedersen

Det var svært at høre hvad skuespillerne sagde, specielt i 1. akt. Desuden talte flere af skuespillerne alt for hurtigt!

16. February 2020

Inger og Hans Bjørn

Her i huset er vi ikke belæst med store forfattere som Fjodor Dostojevskij. Alligevel mente vi, at vi nok kunne forsvare at købe to billetter til ”Forbrydelse og Straf” lørdag eftermiddag. Det har vi fortrudt! Det er længe siden, at vi har fået så lidt udbytte af en teaterforestilling i Aalborg Teater. Og hvorfor? Ja, først og fremmest fordi vi ikke kunne forstå, hvad der blev sagt på scenen. For at kunne forstå, hvad der bliver sagt, er det en betingelse, at der tales tydeligt og tilpas højt. Når skuespillerne førte dialog, var der ofte nogen, der talte ind i scenen. Det kan godt være man synes, at det for skuespillets skyld skal være sådan, men vi andre kunne ikke høre og forstå, hvad samtalen drejede sig om. Lige her vil vi nævne, at mikrofon og højttaler er opfundet. Det er svært at gå i detaljer. Her vil vi nævne, at ”Moren” var tydelig, hvorimod ham, der spillede i et blåt jakkesæt og med slips, kunne vi ikke forstå, selv om han tilsyneladende talte forholdsvis højt, men han ”slugte” vel ordene. Et tredje eksempel er, hvor pigen, som vi aldrig opfattede navnet på, læste fra Bibelen. Hun nærmest hviskede ordene. Og vi mener endda, at denne bibeltekst er noget væsentlig i hele forståelsen af problemstillingen i ”Forbrydelse og Straf”. Vi har slået ordet ”Retorik” op i Politikens store Fremmedordbog og kan se, som vi også regnede med, betyder: ”Læren om effektiv og overbevisende fremstilling af et emne”. Det er vist ikke alle skuespillerne, der har hørt efter i ”retoriktimerne”. Når man går i Teateret har man forskellige forventninger. Nogen gange skal det være morsomt, nogen gange er det sang og musik, man nyder, og andre gange, som i går, forventer man at blive klogere på en problemstilling af et eller andet emne. ”Forbrydelse og Straf” består mest af ord. Derfor, når man mister over halvdelen af dialogen mellem skuespillerne, får man intet udbytte af stykket. Opsætningen kunne vi godt have lyst til at kommentere, men det undlader vi. Måske havde vi haft mere forståelse for opsætningen, hvis vi havde forstået, hvad, der blev sagt. Vi sad på 10. række, ved siden af nogen, der var væsentlig yngre end os. De beklagede stort set det samme.

16. February 2020

Claus Larsen

Fantastiske skuespillerpræstationer med meget tung stof og dialog.

16. February 2020

Stella Munkholm

Et stykke, der gav mig noget at tænke over. Desværre kunne jeg ikke høre alle replikker. Især kneb det med at forstå, hvad der blev sagt i starten, da Raskolnikov vendte ryggen mod publikum i en lang monolog. Også oplæsningen fra biblen var utydelig. Jeg har ofte været begejstret over teatrets opsætning af diverse stykker, men det var jeg ikke denne gang. Jeg synes, det virkede rodet og forvirrende.

16. February 2020

Eva Degn Thomsen

Det var en meget gribende forestilling , tak.

16. February 2020

LINE CHRISTENSEN

16. February 2020

Jens Georg Buus

En skuffelse. For meget gøgl omkring det væsentligste i Dostojevskc is værk. I første akt en gennemtrængende råben, der gør dialogen uforståelig. A neden akt lidt bedre, men da var skuespil kerne så hæse, at man havde vanskelig ved at høre.

15. February 2020

Julia

15. February 2020

Bente Friis Jespersen

Dygtigt ensemble, men forestillingen var ikke lige min smag. Derudover: - Irriterende "musik" i begyndelsen. - Man kunne ikke høre, hvad der blev sagt fra scenen.

15. February 2020

Susanne Sørensen

Fuldstændig fantastisk forestilling. Flot opsætning og suveræne skuespilpræstationer. Ferdinand Falsen Hiis giver sig selv i næsten uhyggelig grad, stor stor kraftpræstation og så elsker jeg bare Nanna Skaarup Voss.

15. February 2020

Inge Darling

Et stykke, fremragende sat op og sublim spillet, som man får noget at tænke over bagefter. Kan stærkt anbefales.

15. February 2020

Anton Kristensen

En fin forestilling med dygtige skuespillere, men der var lidt for mange gange hvor det er svært at høre replikkerne. Ofte er det slutningen der falder ud, ærgeligt fordi dialogerne er så vigtige i forestillingen. 3 stjerner

14. February 2020

Bent Jensen

Fin skuespiller præstation 1 akt lidt tung 2denfin

14. February 2020

Jørgen Andreasen

Formidabelt spil. Kunne ønske en mere stram forestilling, hvor det ikke flagrer så meget, men alligevel flot.

14. February 2020

Peter Plenge

Tak til Aalborg Teater for en teateroplevelse i top. Sådan kan Dostojevski spilles i 2 timer og 45 minutter uden, at forestillingen føles et sekund for lang.

13. February 2020

Michael Mansdotter

Rigtig fin og fængslende forestilling, hvor skuespillerpræstationerne svinger fra gode til fantastiske. "Forbrydelse og straf" er grundlæggende en krimi tilsat både filosofiske og politiske lag, som stadig er gældende. Man kan diskutere de æstetiske valg over for handlingen, men man bliver grundlæggende ført godt rundt i historien. Mit eneste problem er indimellem, at det kan være svært at forstå skuespillerne. Lidt ekstra tydelighed ville hjælpe os på de bagerste rækker. Håber at mange vil finde vej til en moderne klassiker!

13. February 2020

En stor kriminalroman

Forord skrevet af Leif Davidsen i ‘Forbrydelse og straf’ i Jan Hansens oversættelse.
Forordet er venligst udlånt af forlaget Rosinante.

Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman Forbrydelse og straf for en kriminalroman. Der kunne være de få åndssnobbede litterater, der ikke mener kriminalromaner kan være litteratur, eller de, der mener, at kun de designerkrimier, som er kommet i kølvandet på Stieg Larsson, er sande krimier, der kan tænkes at afvise, at jeg kalder Dostojevskij en stor forfatter af blandt andet kriminalromaner. Men hvis man googler Forbrydelse og straf får man blandt de mange hits, der dukker frem, også eksempelvis krimi- og spændingssiden fra en af de store internetboghandlere. Den har netop valgt at bringe omtalen af romanen der, fordi den på mange planer også er en stor kriminalroman, der kredser om skyld og straf, samvittighed og mangel på samme. Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers. For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by, der næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge lever Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen.

Fjodor Dostojevskij, der blev født i 1821 og døde i 1881, er en af de rigtig store i russisk litteratur med en skæbne så dramatisk som hans brutale fædreland. Hans far var nok adelig godsejer, men praktiserede som fattiglæge i Moskva. Dostojevskij havde mange søskende og tidligt et skarpt øje for datidens store, sociale uretfærdigheder. Han flyttede som ung til Skt. Petersborg, hvor han blev uddannet på ingeniørakademiet. Det kan også mærkes i forfatterskabet, at han aldrig var bange for at viderebringe viden og holdninger gennem sine mangefacetterede karakterer. Han debuterede allerede som 25-årig med romanen Arme mennesker, samtidig med at han begyndte at interessere sig brændende for politik, stærkt påvirket af tanker om socialismen, som kom fra vest. Han blev medlem af en ungdommelig diskussionsklub, der drømte om en fremtid i en utopisk socialistisk stat. Det måtte man bestemt ikke i zartidens Rusland. Zarens hemmelige politi havde lange ører; og sammen med sine meddebattører blev Dostojevskij arresteret og dømt til døden. Dostojevskij blev ført til Semjonov-pladsen i Skt. Petersborg. Henrettelsespelotonen stod parat, men i allersidste øjeblik, hvor de dømte så døden direkte i øjnene på skafottet, blev henrettelserne stoppet. En officer var kommet til stede og oplæste en benådningserklæring. I stedet tilbragte Dostojevskij fire år med strafarbejde i tugthus i det fjerne Sibirien, hvortil også zaren sendte sine politiske modstandere. Som man noget underdrevet plejer at sige, så forandrede dødsdommen og tugthuset den unge mand og formede ham som menneske og forfatter. Det ville da også have været mærkeligt andet. Straffelejren gjorde ham til den forfatter, han var. En forfatter, der var dybt fascineret af ondskaben og menneskets dragning mod de mørke kræfter.

I hele sit forfatterskab syntes Dostojevskij konstant at føre en diskussion med sig selv og læserne om livets store spørgsmål. Om skæbne og viljeshandlinger, om skyld og straf og om lidelse og fattigdom. Nogen kalder ham derfor for en kristen forfatter, men så er det i hvert fald en konstant tvivlende af slagsen. Men det er rigtigt, at også i Forbrydelse og straf spiller den kristne nåde sammen med filosofiske overvejelser og en stærk drift mod soning som sjælsfrelse en stor rolle. Dostojevskijs martrede persongalleri, der konstant synes at balancere på afgrundens rand, har været med til, at nye generationer hele tiden genopdager den store russer, fordi hans temaer er evigtgyldige, selv om han er en forfatter af den gamle russiske skole, der maler med den brede naturalistiske pensel. Måske netop derfor finder han hele tiden nye læsere. Man får sandelig noget at vide, mens man både er underholdt og optaget af livets mysterier, som de udfoldes ud fra mordets mysterium.

Dostojevskij fik blandt andet stor betydning for de franske eksistentialister, som kunne bruge både ham og vores egen Søren Kierkegaard. Menneskets tvivl og mordets intellektuelle anatomi har altid været uopslidelige temaer i litteraturen. Han var også en forfatter, der med sine sociale holdninger var agtet, da Rusland var en del af det kommunistiske Sovjetunionen.

Hovedpersonen Rodion Raskolnikov i Forbrydelse og straf er en tvivlende karakter i konstant dialog med sig selv. Raskolnikov begår en grusom forbrydelse, da han myrder en styg pantelånerske og hendes søster. Motivet for drabet er dels økonomisk, Raskolnikov er en ludfattig falleret studerende, og dels, at han betragter sig som en art overmenneske, der ikke kan lade sig diktere af almindelige menneskers moral. Pantelånersken er ikke et menneske, der har ret til at leve, hvis hun står i vejen for en mand som Raskolnikov. Den anskuelse holder selvfølgelig ikke. Så let spiller livet ikke sine kort, som man kan forvisse sig om i den store roman, der venter læseren i Jans Hansens nye, gennemarbejdede og flotte oversættelse. Forbrydelse og straf er også en kriminalroman med en gåde, så der er ingen grund til at afsløre, hvordan forløbet er i den lange fortælling, hvor byen Skt. Petersborg er som en film noir-kulisse, som personerne, især selvfølgelig Raskolnikov, som er romanens helt centrale karakter, konstant bevæger sig rundt i. Personerne i Forbrydelse og straf synes hele tiden på vej fra et sted til et andet. Det er en mental hæsblæsende indre rejse såvel som en konstant, fysisk spadseretur ad byens stinkende gader langs de kanaler, der ligger der den dag i dag, så man stadig kan få en fornemmelse af Raskolnikovs konstante krydsen frem og tilbage over floden Neva. Hans by er ved at kvæles i fattigdom med drukkenskab og vold, tiggeri og prostitution, korruption og skarpe klasseskel. Byen er en kakofoni, der hele tiden kører som en diskant, falsk melodi i Raskolnikovs hoved, og bliver dermed et spejl for hans egen bevidstheds neurotiske tilstand. Næppe i nogen anden russisk roman føles Skt. Petersborg i den grad til stede med sin usselhed, sine pragtbygninger, sine lejekaserner, sine caféer, sine kanaler, sin stank og hele sin særegne nordlige stemning, der gør den så væsensforskellig fra for eksempel Moskva. I Forbrydelse og straf kan man lugte Skt. Petersborg fra første side.

Der er mange hundrede sider mellem forbrydelsen og straffen. Det er forløbet mellem gerningen og udfrielsen, der interesserer Dostojevskij mere, end det er opklaringen af forbrydelsen. Det kunne mange moderne kriminalforfattere lære en del af. Det er menneskesindets irgange og komplicerede tanke- og reaktionsmønstre, som han udforsker så omhyggeligt, som en naturforsker dissekerer en blomsts inderste strukturer i et mikroskop. Der er ikke noget at sige til, at en katolsksindet forfatter som Graham Greene var meget optaget af Dostojevskij og især netop romanen Forbrydelse og straf. I en lang række spændingsromaner trådte Green af de samme filosofiske stier med den samme konstante tvivl om, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert. Det er temaer, der går gennem hele Greenes forfatterskab, men allermest tydeligt i Magten og æren fra 1940 om en tvivlende katolsk præst fanget i den mexicanske revolution. Hverken Green eller Dostojevskij kunne drømme om at dømme mennesket, fordi de mente, at mennesket er et skrøbeligt, svagt væsen, der alt for let lader sig lokke væk fra dydens smalle vej. Ingen af dem lader sig dog selv forføre af den kyniske nihilisme, som ellers var meget fremtrædende på Dostojevskijs tid, og som han blev optaget af, da han slap ud af zarens fangenskab. Fængslet gav ham en indsigt i tilværelsen og det råstof, der skabte ham som forfatter. Det gav ham en viden om, at postbuddet altid ringer to gange, som titlen sigende er på en anden stor kriminalroman.

Leif Davidsen

Forord skrevet af Leif Davidsen i ‘Forbrydelse og straf’ i Jan Hansens oversættelse.
Udgivet på forlaget Rosinante /Rosinante & CO, København 2008, 3. udgave, 10. oplag, 2019.

Nyhed: Sæsonkort

Vi har gjort det nemmere end nogensinde at komme i Aalborg Teater. Sæsonkortet er din gratis adgangsbillet til masser af store teateroplevelser.

Sæsonkort: 1.195 kr.
Sæsonkort for unge under 25 år: 495 kr.
Sæsonkort for studerende: 595 kr.

 

Start oplevelsen i Teatercaféen

Gør din teateraften endnu bedre, og start med en kulinarisk optakt i vores hyggelige café. Du kan i ro og mag hygge dig med familie, venner og god mad, og du skal ikke lede efter en parkeringsplads lige op til teatertid. Serveringen er naturligvis tilpasset forestillingens start.

 

Medvirkende

Holdet bag

Forlag
Colombine Teaterforlag

Forfatter
Fjodor Dostojevskij

Iscenesættelse
Hans Henriksen

Scenograf
Serge von Arx

Kostumier
Nina von Arx

Dramatisering
Erik Uddenberg

Oversat fra svensk
Jens Christian Lauenstein Led

Lysdesigner
Mia Willet

Lyddesigner
Jonas Hvid

Vil du vide mere?

Program

Læs forestillingsprogrammet til 'Forbrydelse og straf'.

Download program

Gratis introduktion

Få 20 minutters gratis introduktion til 'Forbrydelse og straf'. Der er introduktion 18. og 27. februar 2020.

Book introduktion

"Udødelig klassiker: Verdens bedste krimi indtager teaterscenen"

Migogaalborg snakkede med Ferdinand Falsen Hiis inden premieren på forestillingen.

Læs interviewet

Aalborg Teater nu med pølsevogn

Artikel fra aalborg:nu. Teatret har købt en pølsevogn, der skal indgå i scenografien til 'Forbrydelse og straf'.

Læs artiklen

Reserver bogen

Du kan låne Dostojevskijs roman på Aalborg Bibliotekerne.

Reserver bogen

E-bog og lydbog

Du kan også låne romanen som E-bog eller lytte til den som lydbog på eReolen.

Lån romanen digitalt

"Hvorfor skal jeg læse Forbrydelse og Straf?"

I anledning af Dostejevskijs "Forbrydelse og straf" fortæller bibliotekar, Tine Eggertsen, hvorfor det er en god idé at læse den gamle russiske klassiker i 2020.

Læs artiklen

"Verdens første krimi: Nu som teater i Aalborg"

TV2 Nord har interviewet teaterdirektør / instruktør Hans Henriksen og hovedrolleindehaver Ferdinand Falsen Hiis.

Se interviewet

"Udødelig krimiklassiker ruller ind på scenen"

Artikel om forestillingen fra Nordjyske (kræver abonnement).

Læs artiklen