“De sætter den foran vinduet, en rotte forvilder sig ind under frynserne”
Hotel Pro Forma præsenterer ’I krydset får de ny sofa’ baseret på Helle Helles anmelderroste roman ‘de’.
En kvinde ser tilbage på sit liv som 16-årig. I flashbacks og brudstykker af hverdagsepisoder udfolder hendes mors terminale sygdomsforløb og hendes eget unge teenageliv sig. Erindringen om hendes og moderens liv fylder alt.
En ung kvinde genopliver sit liv i fragmenter. Hendes erindringer fremkaldes som tekst, lys, farver, billeder, musik og lyde. De enkelte scener i forestillingen finder sted i hovedpersonens bevidsthed. Skuespilleren optræder som en erindringsmaskine.
Forestillingen er en monolog og fremføres af skuespiller Ingrid-Marie Thorlacius.
Iscene.dk
Politiken
Jyllands-Posten
Kulturen.nu
Nordjyske
Kristeligt Dagblad
Kulturkupeen
Sceneblog.dk
Dagbladet Information
Weekendavisen
Med I krydset får de ny sofa fortolker Hotel Pro Forma Helle Helles roman de i en forrygende sanselig monolog, der åbner teksten og giver den kød og blod. Med en elskelig og sårbar Rosalinde Mynster ved roret giver vi os hen til vemodigheden, der gennemsyrer stykket.
Samtidig får fortællingen også sanselig nuance i kraft af det scenografiske erindringsmaskineri: en hel skov af lysende led-stænger, som snart kan gengive en sløret pløjemark eller et vejskilt, snart lyse op i abstrakte sort-hvide striber, glødende farver eller smeltende hvide dråber, der daler mod jorden.
”I krydset får de ny sofa” er smuk og næsten tranceskabende.
Se endelig forestillingen, og se den med et åbent sind. Du skal selv være med til at skabe din oplevelse. Du skal selv stykke forestillingens mange billeder sammen til en fortælling. Det gør stykket ganske interessant, og du vil opleve, at du i flere dage at have set det, føjer nye oplevelser til. Historien kommer ganske enkelt til at stå klarere, når du får den lidt på afstand.
Kirsten Dehlholm, Hotel Pro Forma og bl.a. Aalborg Teater står bag denne monolog, som vises på Lille Scene i en fuldstændig magisk, både billede-og lydstærk scenografi baseret på LED-lys.
Med “I krydset får de ny sofa” præsenteres publikum for en langsommelig, sanselig og æstetisk sceneversion af Helle Helles bog ” de”.
Med skuespilleren Rosalinde Mynster alene på scenen på en baggrund af lysende rør i fortsat bevægelse og farveskift, opstår en fin og musikalsk harmoni imellem flere elementer: den levende skuespiller, hendes tale på bånd og live, lyde og musikalske strofer indpakket i en markant blinkende og lysende baggrund.
Rosalinde Mynsters præstation er uangribelig, teksten interessant, og VERTIGOS scenografi lysende smuk.
Rosalinde Mynster er voldsomt dygtig og nærmest skræmmende omhyggelig. Hun udtaler hver eneste sætning så præcist, at alle konsonanterne får deres eget svæv over markerne og ned gennem hovedgaden i den lille provinsby.
… virkelig vellykket performance. Det er en afrundet perle, stillestående smukt.
I krydset får de ny sofa
Trailer
Afspil video
I krydset får de ny sofa
Scenografen fortæller
Afspil video
I krydset får de ny sofa
Medinstruktøren fortæller
Afspil video
Årskort til Aalborg Teater
Årskortet gælder fra købsdato og et helt år frem. Med et årskort kan du se alle Aalborg Teaters egne forestillinger én gang og får halv pris på gæstespil.
Du booker selv dine billetter på vores hjemmeside – og du bestemmer selv, hvornår du ønsker at se en forestilling, samt hvor i salen du gerne vil sidde.
En forestilling af Hotel Pro Forma skabt i co-produktion med Aalborg Teater i samarbejde med Aveny-T
Forfatter Helle Helle
Instruktion & Dramaturgi Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Scenedesign VERTIGO, Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lydværk Kristian Hverring
LED-stænger Design og produktion af VERTIGO
Lys, video og Ai VERTIGO, Ole Kristensen
Kostume Kirsten Dehlholm, Lena Bjerregaard, Mikkel Sinnerup Johansen
Lysteknikere og afviklere Amalie Solander, Jeppe Deiberg og Camilla Eva Hansen
Programmør Paul Schultze
Ingeniør Andreas Moltesen
Elektroingeniør Allan Skov
Foto Christoffer Askman
VERTIGO består af Frederik Hilmer Svanholm, Vibeke Bertelsen og Mikkel Meyer
Medvirkende Ingrid-Marie Thorlacius
Lydkomposition Kristian Hverring
Musik Henryk Górecki: String Quartet No. 3, indspillet af Kronos Kvartetten
’I krydset får de ny sofa’ er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny Carlsberg Fondet, Spar Nord Fonden, William Demant Fondet, Wilhelm Hansen Fonden, Aage, Johanne Louis-Hansens Fond og Aalborg Kommunes Kulturpulje.
Hotel Pro Formas grundlægger og kunstneriske leder, Kirsten Dehlholm, fortæller her om arbejdet med at omdanne Helle Helles roman ’de’ til teaterforestillingen ’I krydset får de ny sofa’.