Store Scene

Genre: Ny dansk dramatik af Henrik Szklany

Alle mulige ting til salg

Billetpriser
  • Normalpris

    120 – 295 kr.

  • Unge under 25 år

    80 – 160 kr.

  • Studerende

    90 – 180 kr.

  • AAT Klub

    Alle dage 50 kr. i rabat

  • Sæsonkort

    Gælder til alle dage

  • Spilleperiode

    28. – 31. oktober 2021

  • Varighed

    1 time og 25 min. (ingen pause)

  • Repremiere

Forestillinger

”Der er ikke en skid, der virker heromkring”

Når tvangsauktionen truer, når man forventer at den næste der banker på døren er fogeden, når rudekuverterne ikke længere kan være under gulvtæppet og når man så ovenikøbet lige har mistet sit skånejob, så er det på tide at træde i karakter, skride til handling og tage skeen i den anden hånd. Og det er lige netop hvad Anita har tænkt sig at gøre.

Anita på 63 er dårlig til bens og er lige blevet fyret fra sin aktivering. Hendes arbejdsløse søn Lars på 44 bor hjemme og er stadig ikke kommet sig over, at deres hund Gnags er død. Anita skylder penge væk til højre og venstre og ikke mindst også til Nabo-John. Så er det idéen kommer til hende: hvad med at sætte alle de mange ting, der bare ligger og flyder, til salg, og så betale sig ud af det hele på den måde? Men så kommer Anitas søster, Beate. Bare lige for en nat. Eller to. Men Beate skal ingen steder, og da hun begynder at flirte med John, spidser situationen til.

Dramatiker Henrik Szklany har med bl.a. Altid for AaB og Den dag en raket slog ned i Jesper Nielsens trampolin og sprængte Europa leveret stærk dramatik til Aalborg Teater. Nu har han fanget de socialt udsatte på kornet i et helt nyt drama, der med stor kærlighed og varme skildrer mennesker, der har tilbragt hele livet langt fra alle de gode selskaber og muligheder.

Det handler om overlevelse, gamle familierelationer og om forskellen mellem et hus og et hjem. Det er en barsk historie, der er værd at høre.

Alle mulige ting til salg

“Aldrig mere til kommunen”

Afspil video

Alle mulige ting til salg

“Her er ingen til at grine af mine vitser”

Afspil video

Kristeligt Dagblad
Appetize
Arbejderen
Jyllands-Posten
Nordjyske
Migogaalborg
POV International
Scenekanten
Kanal Blokhus
Kulturkongen.dk
BroadwayWorld
En gang imellem, og faktisk ganske ofte på Aalborg Teater, finder man perler af ny dansk dramatik. Det er her, vi får øje på den helt særlige kvalitet, der ligger i den kunst, der ikke er tilpasset tiden, men som er produceret lige midt i den virkelighed, vi lever i. “Alle mulige ting til salg” er teater i top om mennesker i bund.
Et stykke ny dansk dramatik, som fortjener 6 stjerner for at lade os mærke gældens dynd – men også menneskelige værdier på tværs af sociale skel. Du må nødvendigvis i teatret i morgen…
Aalborg Teater leverer med “Alle mulige ting til salg” et brag af en forestilling om mennesker, der overlever i udkanten af vores velfærdssamfund.
Der er altså tale om ny dansk dramatik af den art, som vi så gerne vil se – hvor virkeligheden på godt og ondt sættes på scenen. Vi bliver klogere på samfundet, når vi ser det fortolket på scenen, og når det både morer og rører os. Vi bliver klogere på os selv, når tematikken er så specifik og dog så almengyldig.
Henrik Szklanys fængslende drama har i Martin Nyborg fundet en dreven iscenesætter, som kan den kunst at holde bolde i luften, morsomt og medrivende. Men også altid gådefuldt.
Det ene sørgelige tilfælde efter det andet indtræffer, og hver gang tager man sig selv i at tænke, at nu må de da kunne redde hinanden fra den frygtelige skæbne – men nej.
Alligevel formår forestillingen at ramme én lige præcis dér, hvor det giver allermest mening.
Velskrevne roller og gode skuespillerpræstationer viser, at der er så meget, der alligevel ligger udenfor vores egen selvbestemmelse, og at vi så tit kan gøre det helt forkerte, selv om vi forsøger at gøre det rigtige.
Det er på en og samme tid skræmmende og stærkt underholdende. Forestillingen behandler et ømtåleligt emne på en forfriskende og dramatisk måde, som kun teater kan gøre det.
Henrik Szklanys fængslende drama, der lanceres af teatret som “en socialrealistisk rapport fra udkantsdanmark”, er med stort talent og sikkerhed for detaljerne i personskildringerne instrueret af Martin Nyborg.
Velspillet, humoristisk, tragisk – se den!
Går socialrealisme så an i et teaterstykke? Det gør det i særdeleshed. Det er vigtigt at vise, hvad der er hverdag for de mange mennesker, der bliver ramt af det sociale system i Danmark, hvor 200 huse hver måned sættes på tvangsauktion. Historien rammer mig, og slutningen er stærk.

Nyhed: Halvsæsonkort

Som noget nyt tilbyder vi i år halvsæsonkort, der giver fri adgang til 14 forestillinger på Aalborg Teater – fra januar til juni 2022.

Priser for halvsæsonkort 21/22
Kun 695 kr.
Unge under 25 år: kun 395 kr.
Studerende: kun 495 kr.

Køb halvsæsonkort

Start oplevelsen i Teatercaféen

En dejlig oplevelse på Aalborg Teater starter med et godt måltid mad og et velskænket glas i venners lag. Teatercaféen serverer lækre og sæsoninspirerede retter fra det rustikke, danske køkken til spiselige priser.

Hovedret: 165 kr.
2 retter: 220 kr.
3 retter: 245 kr.

Læs mere om Teatercaféen

Holdet bag

Forfatter
Henrik Szklany

Instruktør
Martin Nyborg

Scenograf
Laura Rasmussen

Lysdesigner
Kasper Daugberg

Lyddesigner
Kristian Berg

Vil du vide mere?

Program

Læs forestillingsprogrammet til Alle mulige ting til salg

Download program

Interview med Marie Knudsen Fogh

Migogaalborg har snakket med skuespiller Marie Knudsen Fogh, der spiller Anita i forestillingen.

Læs interview

Mere teater?

Få nyheder og særlige tilbud fra Aalborg Teater