Fyraftensmøde om teater i undervisningen

Fyraftensmøde om teater i undervisningen
Onsdag 10. april 2019 kl. 16:00 – 17:30
For undervisere på 9. og 10. klassetrin samt undervisere i gymnasieskolen
Aalborg Teater, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg
Gratis (tilmelding påkrævet)

Et teaterbesøg med en klasse, en årgang eller en hel skole er en måde at introducere elever til en levende kunstform, der fører en fortløbende dialog om eksistens og samfund. På Aalborg Teater har vi en lang og stærk tradition for at elever i alderen 9. klasse til og med 3. gymnasieklasse besøger vores forestillinger. Den tradition vil vi gerne styrke og udvikle gennem et møde med lærerne.

Vi inviterer derfor til et fyraftensmøde, hvor vi vil præsentere den kommende sæson 2019/2020. Vi vil fortælle om hele sæsonen – før den bliver offentliggjort – og vi vil lægge hovedvægten på de forestillinger, som vi tænker har størst relevans for jer. På det grundlag vil vi gerne invitere til en dialog om, hvordan vi bedst kan hjælpe jer med at gøre et teaterbesøg udbytterigt og relevant. Hvilken form for undervisningsmateriale har I brug for? Kender I til vores introduktioner? Kan vi gøre mere og andet, som kan berige begge parter i mødet mellem elever og scenekunst?

Vi håber, at vi på dette møde kan lave gode aftaler, som vi så vil sætte i søen i løbet af den kommende sæson.

Program
16:00-16:10      Velkommen og intro
16:10-16:30      Præsentation af sæson 2019/2020 fra et undervisningsperspektiv
16:30-17:30      Dialog om behov, ønsker og idéer til fremtidige tiltag

Der vil være kaffe på kanden fra kl. 15:30.
Indgang via Aalborg Teaters hovedindgang.

OBS: Arrangementet er afholdt

Nyhedsbrev for undervisere

gratis undervisningsmateriale i din indbakke. Vores dramaturgiat udarbejder undervisningsmateriale til udvalgte forestillinger. Materialet er målrettet 9. klasse til og med 3. gymnasieklasse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for undervisere, så sender vi dig nyt undervisningsmateriale 3-5 gange i løbet af en teatersæson.