Camilla Gjelstrup

Bag scenen med Camilla

Har du en rutine, før du skal på scenen?

“Jeg møder ind i ret god tid. I garderoben kommer der ro på. At lægge makeup og sætte hår og tage kostume på er en del af forberedelsen, for her tager man nærmest en maske på.

Der er en særlig stemning af forventning og spænding, når man skal spille. Uanset hvor mange gange man har gjort det. Ingen aftener er ens. Man får nogle rutiner før hver forestilling. Det kan være at give den tekniker et kram, som man altid har givet et kram, eller at tjekke op på en vigtig rekvisit.

Jeg har ingen overtro. Det har været vigtigt for mig ikke at have, for så er der jo også noget, der kan gå galt, eller man kan glemme at gøre noget, og hvordan går det så lige?”

Er der en rolle, der har gjort særligt stort indtryk på dig?

“Jeg kommer aldrig til at glemme maraton-forestillingerne med Anita-trilogien, for det var vildt. Os og publikum trak vejret sammen til sidst – den genkendelsesglæde hos publikum over at se karaktererne udvikle sig gennem tre forestillinger var faktisk supermagisk. Mange har fået en stor kærlighed til hele det univers, tror jeg.

Ellers lavede vi forestillingen Kød, og det var en meget anderledes proces. Rent skuespilmæssigt var den superspændende, og vi var alle med-instruktører, for den blev skabt på enormt mange improvisationer, som gjorde, at vi kom mere i dybden, end man nogle gange når.

Jeg spillede nok verdens mindste rolle, men vi var alle lige meget med alligevel. Det var virkelig fedt.
Jeg synes også, at det var særligt at spille Rockulven. Det var fest og ballade, og vi spillede alle sammen dyr, hvilket var ret sjovt at se. En bonus er, at alle de her forestillinger er instrueret af Martin Nyborg. Han kan noget.”

Hvad betyder Aalborg Teater og ensemblet for dig?  

“Man siger, at man ikke er bedre end sin sidste film eller forestilling, fordi det er, hvad du får dit næste job på. Men når du er i et ensemble, så skal man spille flere ting, og så man tør også satse lidt mere og give et mere skævt bud på rollen uden, at det har negative konsekvenser for karrieren.

Jeg tror, at alting bliver bedre, når man tør huske på den legende frihed uden at tænke på hvert projekt som en eksamen.

Der er ikke mange ensembler tilbage i landet, og det i sig selv er ret særligt, for der findes ikke ensembleforestillinger mange steder mere. Kunsten ved ensemblearbejde er til gengæld ikke at falde i søvn men at blive ved med at synes, at det er vigtigt. Det kan være en frygt.

Men på Aalborg Teater er der en god ånd. Mange kommer langt væk fra, så det er på arbejdet livet leves.

Der er en ekstra familie. Freelancere og folk udefra kommer også og er her så intenst, at der også dannes fællesskab med dem. Aalborg er så tilpas langt væk, at folk ikke pendler for at komme hertil, men de er her. Det giver et særligt sammenhold.”

Er der en bestemt genre, du godt kan lide at spille?    

“Noget af det bedste ved at være på teatret er, at man får lov at prøve lidt af det hele. Det er et kæmpe privilegie.

Ellers bliver man tit typecastet, som ham der er god til revy, eller hende der er god til at spille barn i børneforestillinger f.eks. Det er meget bredde i det, man bliver tilbudt, fordi vi skal spille alt muligt.

Det tror jeg, at mange synes, er fedt.”

I teateret med Camilla

Dit allerbedste råd til en førstegangsbesøgende i teatret? 

“Hvis man ser en forestillingen uden en lineær dramaturgi eller logik, hvor det hele ikke er let aflæseligt – så må man ikke føle sig dum. Hvis man ikke kan få noget til at gå op i en logik, så er det også okay.

Du skal bare komme ind og turde tænke – Hvad gør det ved mig? Hvad er det for noget?

Det er det bedste sted at se teater fra. En stor del af det er at opleve stemninger og billeder. Brug dine sanser og ikke dit hoved, og oplev kroppene i rummet, lys- og lydbilleder.

F.eks. med Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – det er et manifest, men der er puttet handling og situationer ind i ordene. Det er en hybrid af kroppe, tekst og musik. Man kan få en fantastisk oplevelse ved at sætte sig selv fri og tage oplevelsen ind i kroppen.”

Hvad håber du, at teatergæster tager med sig hjem?

“Jeg håber, at de kan mærke, at vi brænder for det. Det gælder både på scenen, bag scenen og oppe i administrationen. Det betyder noget for os at lave noget til publikum.

Vi vil så gerne have, at publikum går herfra med noget. Måske de er blevet rørt, eller har fået noget at tænke over. Måske de har lyst til at snakke om noget. De må også gerne tænke, hvad var det lige? For måske de har prøvet noget nyt.

Vi har et kæmpe engagement, og det håber jeg, at de føler. Kunst og kultur kan give så store oplevelser – og så meget større end man tror. Man kan blive flyttet uden at kunne regne ud, hvorfor det skete, eller hvorfor man havde brug for det.”

Hvad betyder teater for dig?   

“Jeg har altid gået i teatret. Mine forældre havde et abonnement til Århus Teater, da jeg var lille. Der sker noget i mig, når jeg kommer ind i teaterrummet, hvor det sker lige nu og her. Jeg synes, det er så magisk, at jeg ikke kan sætte en forestilling på igen om to måneder og se det samme. Der er den væk for længst.

Jeg bliver meget rørt af symbiosen mellem publikum og dem, der udøver noget. Jeg vil hellere opleve noget smukt og røres, end jeg vil se noget meget færdigt og perfekt uden sjæl. Det gælder også f.eks. koncerter – hele kroppen bliver aktiveret. Øre, øjne. Det kan også være overvældende.

Når jeg kommer ud af teatret, så kan jeg altid mærke, at jeg lever lidt mere. Platformen er så nærværende. Det er en kæmpe luksus i dag.

Der er ingen skærme og mine parader kan sænkes. Teater er meget unikt uanset, om man hører ordene eller ser kroppene eller noget andet.”

Hvilken forestilling må man ikke gå glip af i sæson 23/34 på Aalborg Teater?

“Det er Klovnen der bare ikke var særlig sjov. Den er skrevet af Kim Fupz Aakeson, og jeg synes, at han er helt genial. Han skriver både til børn og voksne og filmmanuskripter. Han er meget mere kendt end folk aner, og han er så god til fortællinger, som rører store og små. Det glæder jeg mig meget til at se.”