Tilbage til nyheder

Interaktiv debat på AAT Stream

18. marts 2021

Onsdag 24. marts kl. 20 – 21 omdanner vi AAT Stream til et forsamlingshus, hvor du kan møde et nyt synspunkt på et aktuelt emne og gå i direkte dialog med det. 

Konceptet ”DEMO” handler om at lade DEMOkratiet udfolde sig i en live DEMOnstration af et tema. ”DEMO” er udviklet til en almindelig teater-situation, og nu afprøver vi formatets muligheder på vores nye, digitale scene, AAT Stream. 

To skuespillere indtager – med basis i forudgående research – to forskellige roller, synspunkter og situationer i forhold til en aktuel problemstilling. Det fiktive element giver mulighed for at komme helt ud i hjørnerne og spidsformulere et sagsforhold. Og derfra inviteres publikum ind i en direkte samtale. 

Emnet bliver først præsenteret når DEMO begynder, så publikum kommer til at stå i en uventet situation med de dilemmaer, som følger med. Præcis som vi ofte møder problemstillinger i det virkelig liv.  

Læs mere om DEMO.

Live stream: Arrangementet live streames på AAT Stream.

Flere nyheder

NY LEDELSE PÅ PLADS PÅ AALBORG TEATER

Med de to fastansættelser er teatrets nye ledelse på plads – en ledelse, der som noget nyt siden årsskiftet bliver delt mellem det kunstneriske og det administrative. Aalborg Teater mærker allerede, at der de seneste måneder er tilført værdifuld ekspertise indenfor events, kultur og ledelse.

Læs mere