Tilbage til nyheder

Årets skuespiller i Nordjylland 2020

19. juni 2020

Legatet ”Årets Skuespiller i Nordjylland” blev fredag den 19. juni 2020 uddelt på Aalborg Teater. Legatet er indstiftet af Torben Vejs Fond og blev uddelt for første gang uddelt i 2012.

Årets prismodtager er skuespiller Ferdinand Falsen Hiis, er uddannet fra Den danske Scenekunstskole i 2017 og har været en del af Aalborg Teaters ensemble siden 2017.

På Aalborg Teater har Ferdinand Falsen Hiis i de sidste to sæsoner blandt andet medvirket i West Side Story, Et Juleeventyr, Et Dukkehjem, Figaros Bryllup, Cyrano, Fanny og Alexander og Forbrydelse og Straf.

Ferdinand Falsen Hiis modtog i 2018 Reumert Talent Prisen for sin rolle i Cyrano.

Legatet som Årets Skuespiller i Nordjylland blev overrakt af formand for Torben Vejs Fond, Advokat Jens Rye Andersen, der blandt andet i sin tale sagde:

”Årets Skuespiller i Nordjylland 2019 er en formidabel og eminent skuespiller, og som publikum bjergtages man af det talent og den virtuositet som han præsterer på en scene. Man drages mod den figur han fremstiller og hans blik når helt ned på de bageste rækker uanset om det er den søde, elskelige og lettere naive kylling i Rockulven, den flotte usympatiske machimo Helmer i Et Dukkehjem eller den psykisk ustabile og farlige morder Raskolnikov i Forbrydelse og Straf, så drages man som tilskuer mod det fremragende karakterarbejde og den markante tilstedeværelse på scenen, som man oplever. Ferdinand Falsen Hiis er en skuespiller man skal holde godt øje med”.

Med æren følger et legat på 25.000 kr.

Foto: Michael Bo Rasmussen

Flere nyheder