Fra Læreruddannelsen UCN skriver studerende således:
Lykkes Aalborg teater med opsætningen af Ibsens Et dukkehjem fra 1870? Ja, det gør det på mange måder.
Nu har jeg selvfølgelig læst Et Dukkehjem, men hvis nu man sagde at jeg ikke havde, så vil jeg sige at stykket var lykkedes med at aktualisere, ved brug af mobiltelefoner og mails i stedet for breve. I dag er det dog ikke lige så uset, at en kvinde forlader mand (og børn), som det var i slutningen af 1800-tallet, og stykket var derfor ikke så chokerende. Udover når Nora selvfølgelig teede sig helt fjollet.
En minimalistisk indrettet stue med designermøbler og et gulv så dyrt, at man næsten ikke må gå på det, udgør scenografien og angiver, at vi ikke længere befinder os i slutningen af det 19. århundrede. Det hippe par har i øvrigt også anskaffet sig en asiatisk au pair, som selvfølgelig både har overtaget Noras huslige pligter og børnepasningen, og som selv har forladt sit barn for at kunne arbejde for bankdirektøren og influenceren. For den titel har Nora nemlig også anskaffet sig i denne nye og moderne fortolkning af Ibsens klassiker. Der er altså både inddraget tidens trends indenfor indretning og mode, den digitaliserede og selviscenesættende verden og så det multikulturelle arbejdsmarked indenfor børnepasning og husarbejde, som alle bidrager til, at stykket er blevet aktualiseret og moderne, om man vil. Det er i hvert fald ret tydeligt, at emnet stadig er aktuelt, og historien, med enkelte ændringer, sagtens kunne udspille sig i år 2019. Vi må selvfølgelig heller ikke glemme doktor Ranks lyserøde, lysende neonflamingo, der gør det fremragende som accessory til det fine jakkesæt.
Som tidligere nævnt er scenografien minimalistisk, og det hjælper med at holde fokus på det væsentlige i stykket, nemlig dialogerne og Noras tanker og indre kampe, der fortælles ved brug af et kamera og en projektor på bagtæppet, som udgør en af væggene i stuen. Nora forlader stuen og går ud bag tæppet og stiller sig foran kameraet, når hendes indre monologer udspiller sig, og man er som tilskuer ikke i tvivl om, at det er noget, der foregår inde i hendess hoved. Lys- og lydsiden virker understregende for stemningen i stykket, og særligt musikken er værd at bemærke, da den ikke bare understreger stemningen, men også er med til at klargøre budskabet både på tragiske, men også på komiske måder. Som for eksempel når Helmer er, hvad Nora vil kalde urimelig, og linjen ”Why are you being a dickhead” spiller nærmest som en refleksion af ikke bare Noras, men sikkert også flere kvindelige tilskuers tanker. Eller til sidst da hele forholdet og familien er ved at gå i opløsning, og ”Love, love will tear us apart” spiller i baggrunden, mens Nora forstår, at hendes to store kærligheder, faren og Helmer, aldrig rigtig har elsket hende, men blot nydt at være forelsket i hende. Og så minder musikken i øvrigt rigtig meget om en virkelig kendt norsk ungdomsserie, som også har en kvinde ved navn Nora i en af hovedrollerne. Endnu en Nora som har ben i næsen, og som bestemt ikke vil være nogens dukke.
Der er rigtig mange ting, der lykkes i Aalborg teaters opsætning af Et dukkehjem. Det fungerer at aktualisere den med moderne interiør, macarons og en lyserød neonflamingo, måske fordi emnet er så evigt aktuelt og debatten udødelig, for hvornår er det i orden, at en hustru og mor forlader sin familie for at ”finde og opdrage sig selv”? Er det okay at forfalske en underskrift for at redde sin mand og familie, når loven siger noget andet? Og så er den nøje udvalgte musik tilpas plat, tragisk og komisk til at være en genistreg, som understreger stemningen og Noras tanker. Indimellem bliver dialogerne og kunstpauserne dog lidt lange, og så virker det hele en smule energiforladt, hvilket er ærgerligt, for den får altså et ordentligt spark bagi, når Nora udfoldes i sine småpsykotiske øjeblikke. Og ja, bevares, det er et drama, der består af megen dialog, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere tempo og lidt mere kant indimellem.
Der var gode musikvalg som passede til scenerne
God indretning af scenen, også med rummene ude bagved
En god ide med kameraet ude bagved, som så kom op på lærredet
Det lykkedes med at aktualisere stykket. Det ses bla. Med brugen af mobiltelfoner I stedet for breve, Noras Arbejde er blogger og influencer, jobs som ikke var der i gamle dage
Moderne musik giver en fed effekt. Høj musik afspilles ofte spontant og kommer som et chok, hvilket afspejler det kaotiske familieliv.
Nogle gange var musikken for meget, og der blev skabt en biografstemning i stedet for den mere kunstneriske, fine stemning, som normalt kendes fra teateret.
Spændende med Nora, der taler direkte til publikum, når hun står foran kameraet og siger sine tanker højt. Spændende, hvordan et uperfekt familieliv skjules med perfekte møbler, fint tøj og succes.
