L.O.C.
Det danske Mareridt – Drømmen den er Vores
L.O.C.s første album i fem år.
Der har længe verseret rygter om nyt materiale fra Liam O’Connor, og nu annoncerer rapperen nyt album i foråret 2019 samtidig med at han opfører albummet i dets fulde længde på fire enkeltstående koncerter i landets største byer.
Når L.O.C. til foråret udsender sit nye album, vil det være 5 år siden hans sidste fuldlængde, ”Sakrilegium”, kom på gaden. 2014 bød på crooner projektet ”Grand Cru” og i 2016 udsendte han opsamlingen ”Anno XV”, der fejrede en 15 år lang rekordspækket karriere siden debuten ”Dominologi” udkom tilbage i 2001.
I samme periode har brudstykker af tekster hobet sig op og nye numre taget form, inden indspilningerne til det kommende album påbegyndtes i foråret i Frankrig.
Med undertitlen “Det Danske Mareridt – Drømmen den er Vores” og en besætning af trommer, grunge guitar, doepfer synth og en 808 trommemaskine, er den analoge process endt i et kompromisløst udtryk, hvor musik og tekst er skåret helt ind til benet.
Liam udtaler: “Set i lyset af hvordan musik bliver lavet og brugt i dag, har det været vigtigere end nogensinde for mig at have noget på hjertet før det var værd at skrive ned. Alt fra glæden over at komme ud på den anden side af teenagelivsleden, gennem realiseringen af at livet sagtens kunne blive værre, til ufiltrerede tanker om frygt, patriotisme, hysteriarkatet, og hvad vi nu ellers identificerer os med i min generation af selvoptagede. Det her album er så rendyrket som det kan blive for mig.”














Publikum mener
Kristina
Det var en fantastisk oplevelse! Fed sceneopsætning og fedt lys, gode intime rammer og fantastiske nye numre fra L.O.C. Alt i alt, en rigtig fed koncert!
Katrine Burmester Thomsen
En anderledes men fuldstændig magisk oplevelse. Det er super godt, at bruge nogle andre rammer til sådan en koncert, end hvad vi er vant til. L.O.C gjorde det så godt, og denne type koncert klæder ham!
Flemming Sørensen
Dan
Nok den bedste L.O.C koncert jeg har oplevet.
Casper Corfixen
Det var sindsygt, selvom det føltes ret akavet at sidde ned
Catrine
Super god koncert. Det fungede godt med at sidde ned.
Nolle larsen
Han leverer bare altid. Det var en meget anderledes koncert af hvad han plejer, men forandring gør ikke nødvendigvis noget. Fedt at se ham i en lidt anden kontekst!
André Anthonsen
Fed koncert
Johanne
Det var en rigtig god koncert med lidt mere personlighed end ellers til LOC’s koncerter. Det mener jeg på grund af at han snakkede mere til publikum. Lyden var rigtig god og showet var godt. Specielt og sidde ned til den slags musik, men det gjorde faktisk at jeg lyttede mere til teksterne end jeg ellers ville gøre, hvis jeg står og skråler med! Synes dog det var rigtig synd for dem som sad helt ude i siderne på de forreste rækker. Der var rigtig ringe udsyn. Det mener jeg ikke er i orden, når man betaler den pris.
Ayoe Lystrup Vraa
Fantastisk koncert med en blanding af nyt og gammelt.
Viktor Garde Thomsen
En af de bedste koncerter jeg har været til!
Britt Birkemose
Ægte. Hårrejsende. Fantastisk. Sublimt.
Clara Rusbjerg
Helt fantastisk koncert!! Liam spillede fantastisk og mega fedt at han snakkede mellem numrene.
Rasmus Pejtersen
Fed kombination med både nyt og gammelt musik - En anderledes koncert end normalt med L.O.C, det klædte ham dog - En koncert, hvor en mere snakkende L.O.C gav fornemmelsen af det uperfekte og samtidig viste han den klasse, som han igennem mange år har vist frem til sit publikum!
A.Pedersen
Jacob Vraa
Fantastisk koncert
Kristoffer
L.O.C formåede at få sparket gang i en fest til trods for at koncerten blev holdt en onsdag aften og publikum var siddende. En fantastisk oplevelse, hvor at de akustiske tiltag bidrog til en anderledes og sjov aften.
Britta
En ny spændende måde at opleve LOC på.
Malene Møller Barchow
Helt igennem perfekt!
Sarah
Vanvittig fed oplevelse! L.O.C er god live - både i musikken, men også hans personlighed. Hans små fortællinger var ligeså stor en del af oplevelsen, som selve musikken.
Carsten
Dorthe
Tak til L.O.C. og danmarks mest sexet band for en rigtig stor oplevelse. Dejligt, at opleve Liam på en anden måde end vi lige er vant til. Jeg glæder mig til, at det nye album bliver udgivet :-)
Peter Hörrmann
Fed koncert. Det var lidt synd, at lydmanden(som stod lige bag mig) lod basen være så høj, at man ofte ikke hørte teksterne. Gæste-rapperen, som jeg ikke aner hvem er, trækker standarten ned på et teenage-niveau, som er langt under L.O.C.
Christine
Fed koncert, med alt fra 'det vi kender' til nyt, endda en masse humor.
Robin Rismoen
Enestående og intim oplevelse! Glæder mig virkelig til zet nye materiale er på gaden.
Rikke
Megagod koncert - dejligt at se ham lidt tættere på, lidt mere på slap line end ellers. På den gode måde.
Vibeke N. Kjærsgaard
Fantastisk veloplagt, humoristisk og “voksen” LOC der gav koncert igår, stadig en charmerende drengerøv, men med en masse på hjertet i det nye album! Et lidt anderledes publikum man mødte i teatret Onsdag aften, end normalt, hvilket de klassiske og smukke rammer sagtens kunne bære. Skulle man finde et lille “men...” så er det alle de mobiltelefoner, som folk uden respekt for dem omkring sig, sidder og filmer/lyser med konstant. Til siddende intim koncerter som denne, er det meget distraherende & generende.
Jeanette
Fantastisk koncert. Ærgerligt med så lidt benplads på balkonen bageste række.
Camilla
Anne
Fed koncert - lidt specielt at høre LOC siddende, men han er sgu altid bare top!
Nicolai Larsen
Rigtig fed koncert blandet med ny og gamle numre. Fantastisk lyd og lys Guitar og trommer giver bare en helt anden oplevelse. LOC + band leverer bare, Selv med de nye numre.