Vi nød det – som altid.
Vi købte hele “pakken” og har hygget os hver gang.
Synes det er en herlig måde at udnytte en lørdag “formiddag” på.
Jørgen Larsen er et dejligt og hyggeligt menneske. Og hvor var det skønt, at Jørgen i går fortalte, der bliver en ny runde i næste sæson ( så nu sidder vi og håber, at de faste kunder i år, får muligheder som øvrige abonnenter på teateret, nemlig at blive orienteret før øvrige, når billetsalget går i gang…)
Årsagen til jeg har givet 5 og ikke 6 stjerner, skyldes udelukkende, at vi sidder ekstremt tæt i lokalet – og ikke mindst vi er nødt til at vente udenfor på trappen, i stedet for at kunne komme ind i lokalet et kvarters tid før arrangementet begynder. Personligt kan jeg nemt klare det, men langt hovedparten af gæsterne er pensionister, som stort set har ben- & rygproblemer alle sammen. Det gør mig ondt at se, hvordan de døjer.
Hvem ved, måske kunne Teater cafeen sælge en ekstra øl til nogle af gæsterne…… Rent “Win-Win”.
Vi er kommet direkte inden for en enkelt gang i sæsonen – og der hørte jeg masser af positive meldinger fra det øvrige publikum.
Vi er desværre forhindret næste gang, hvor i hvert fald en del af det, vil blive omkring flyglet ovenpå, og a.h.t. det “aldrende” publikum, håber jeg, der må være opsat stole deroppe. (Kan også I høre “mor-rollen” jeg har påtaget mig i denne anmeldelse – thi hi ).
Hyggeligt er det, uanset de nævnte ting, og vi nyder det – og ser selvfølgelig også frem til suppen hver gang. Også ros til køkkenet.
Vi holder virkeligt af at komme i cafeen til “Larsens Teatersuppe”.
Tak for ideen, Jørgen Larsen. 🙂