Du kan jo prøve med dig selv. Dig, der læser det her. Eller: Jer, der læser det her. Hvor mange er du? Hvor mange sider af dig er dig? Der er måske arbejds-dig, og der er familie-dig. Der er sex-dig og grave-have-dig. Og efter tre glas vin er der måske også danse-dig?
De bor indeni dig, alle dem, der er dig. I din krop. I dit sind. Du roterer personlighederne efter omstændighederne. Du kan mikse to eller flere af dem ved særlige lejligheder. Og du oplever ind imellem en helt ny dig, der måske bare har været lukket inde, siden du blev født.
Oplev Line Knutzons anmelderroste komedie, som er en co-produktion med Betty Nansen Teatret. Her lader de seks skuespillere spille det samme menneske – på samme tid. Vi får dermed seks versioner af det samme menneskes kærlighedsliv, musikalitet og vrede, og disse spilles af henholdsvis Niels Ellegaard, Ena Spottag, Anders Budde, Tryggvi Sæberg Björnsson, Xenia Noetzelmann og Maria Rossing. Elisa Kragerup, som er Betty Nansen Teatrets kunstneriske leder, instruerer forestillingen.
Har du talt, hvor mange der er dig? Du behøver heldigvis ikke købe billet til jer alle.
Børsen
Weekendavisen
Out & About
Jyllands-Posten
Information
Politiken
Berlingske
POV International
kultuen.nu
Line Knutzon er bindegal. Men på den mest vidunderlige, begavede og overraskende måde… Dette er en must-see-forestilling.
Mesteren af den eksistentielle humor kan stadig.
Gå kun ind og se Livstidsgæsterne, hvis du tør se dig selv og dine personligheder i øjnene.
Line Knutzon beskriver det mest almindelige ved menneskelivet – på en ualmindelig vellykket måde.
Elisa Kragerups iscenesættelse får os til at skraldgrine over Line Knutzons Livstidsgæsterne, der er en insisterende hyldest til meningsløsheden.
Knutzons tekst er velgørende nonsens, der sprudler af spontan skrivekløe og energi.
Som et møde i en andelsboligforening på vej ned. Bare meget sjovere.
Vi får lov til at grine ad den selvsabotage, vi genkender fra os selv.
Se dig selv på scenen. Se dine dilemma. Og få en ordentlig omgang latter med oven i hatten.
Trailer
Livstidsgæsterne
Afspil video
Årskort til Aalborg Teater
Årskortet gælder fra købsdato og et helt år frem. Med et årskort kan du se alle Aalborg Teaters egne forestillinger én gang og får halv pris på gæstespil.
Du booker selv dine billetter på vores hjemmeside – og du bestemmer selv, hvornår du ønsker at se en forestilling, samt hvor i salen du gerne vil sidde.
Dramaturgiske konsulenter Solveig Gade og Lau Tobias Tronegård-Madsen
Koreografkonsulent Signe Fabricius
Medvirkende Niels Ellegaard Ena Spottag Anders Budde Tryggvi Sæberg Björnsson Xenia Noetzelmann Maria Rossing
Co-produktion med Betty Nansen Teatret
Produceres med støtte fra:
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
Forestillingen er støttet af Wilhelm Hansen Fondens husdramatikerordning