Tilbage til nyheder

Nyt SOLO-koncept på Aalborg Teater

28. april 2023

SOLO-aften er skabt til dig, der elsker teater, men som mangler nogen at følges med. Her kan du møde en masse ligesindede og få en fælles kulturel oplevelse, der giver stof til eftertanke. Arrangementet inkluderer en teaterforestilling efterfulgt af underholdning i Teaterbaren, hvor du kan få en snak med andre teatergængere og dele jeres oplevelser.

SOLO-aften er en fantastisk mulighed for at udvide sin kulturelle horisont og møde nye mennesker med samme interesse for teater. Aalborg Teater ser frem til at byde alle velkommen til SOLO-aften og til at dele en kulturel oplevelse med ligesindede.

Her første gang ser vi ser Medarbejderudviklingssangen. Det er en forestilling om store følelser på kontoret, om balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og om hvorvidt man overhovedet kan adskille de to.

SÅDAN KOMMER DU MED
Vi ser forestillingen Medarbejderudviklingssangen fredag 5. maj kl. 20:00 på Mindste Scene
Efterfølgende er der after talk med de medvirkende, til en snak om hvordan forestillingen er blevet skabt
Pris: kr. 130

Flere nyheder