Tilbage til nyheder

Send en ønskefugl til Julemanden

9. november 2021

Julemanden er flyttet ind på Aalborg Teater og medvirker i årets juleforestilling Snefald.

I forestillingen bliver børnenes juleønsker til brevfugle, som flyver ind til Julemanden i Snefald. Vi vil gerne sikre, at Julemanden får ALLE børns juleønsker, så vi håber, at du vil lave en hilsen til ham, folde den som en ønskefugl og aflevere den i Aalborg Teaters Billetservice. Vi pynter teatrets foyer med alle jeres fine ønskefugle, og så lover vi, at Julemanden får dem inden juleaften.

Vi trækker 4 vindere af en familiepakke (2 voksne og 2 børn) til Kejserens nye klæder blandt alle afleverede ønskefugle den 20. december. Husk at skrive navn og kontaktinfo på ønskefuglen for at deltage i lodtrækningen.

Du kan aflevere ønskefugle i Aalborg Teaters Billetservice alle hverdage fra kl. 11 – 21.

Guide: Se hvordan du folder din ønskefugl her

Guide

Sådan folder du en ønskefugl

Afspil video

Flere nyheder

NY LEDELSE PÅ PLADS PÅ AALBORG TEATER

Med de to fastansættelser er teatrets nye ledelse på plads – en ledelse, der som noget nyt siden årsskiftet bliver delt mellem det kunstneriske og det administrative. Aalborg Teater mærker allerede, at der de seneste måneder er tilført værdifuld ekspertise indenfor events, kultur og ledelse.

Læs mere