En verden af teater

Af Jens Christian Lauenstein Led

Teater lavet fra bunden, her og nu i Nordjylland
Langt størstedelen af de forestillinger, vi producerer og viser for publikum her på Aalborg Teater er egenproduktioner. Det vil sige, at forestillingerne er tænkt, udviklet og produceret her på stedet. Scenografien er bygget på teatrets egne værksteder, kostumerne er syet på vores egen skræddersal, håret (eller parykkerne) er sat af vores egen frisør, rollerne spilles af skuespillere fra teatrets faste ensemble – og sådan er det hele vejen igennem. Men hvad betyder det – for byen, landsdelen og for teaterkunsten, at den er produceret fra bunden på det sted, hvor den skal spilles? Det fik vi os en snak om på tværs af de forskellige afdelinger i teatret.

Andrew Tristram, lystekniker

To produktionsformer
Teaterdirektør Hans Henriksen sætter det egenproducerende teater ind i en historisk kontekst: ”Der findes grundlæggende to måder at producere teater på. Der er projektteatret, eller entrepriseproduktioner, som bl.a. findes i West End i London og på Broadway i New York. Her har man ikke et teaterhus. Man har et projekt og en enhed af organisatorer og producenter. Så snedkererer man et projekt sammen, spiller det så længe, der er publikum til det. Derefter brækker man det ned igen. Den anden måde er den tradition, der opstod omkring byteatret i Tyskland i 1800-tallet. Det er faste teaterhuse med et fast ensemble, teknik og organisation, hvor man producerer teaterforestillinger og spiller dem i repertoire. De to former har vidt forskellig etik, organisation og tanker bag. Aalborg Teater er et byteater. Vi mener, det er vigtigt, at det er mennesker, som bor her i Nordjylland, der samles og arbejder med teater. Både praktisk, men også åndeligt og etisk, fordi der er noget specielt ved den type arbejde i et lokalområde. Vi er lidt en slags ”hedensk bande” af mennesker, der har viet vores arbejdsliv til noget så eksotisk som scenekunst. Hedensk, fordi det er et ”humanistisk åndsarbejde” modsat et religiøst åndsarbejde. Vi tror på, at den lokale forankring i Nordjylland smitter af på det vi spiller, og måden vi går til opgaven på.

At skabe i fællesskab
Der er ingen tvivl om, at det skaber stor glæde at kunne skabe en forestilling i fællesskab.

Forestillingsleder Katrine Madsen uddyber:
I den tekniske afdeling arbejder vi med det praktiske. Det, at vi er selvproducerende, betyder, at vi er med på en produktion helt fra starten. Vi er med lige fra idémøderne, som finder sted længe før prøverne starter. På den måde er vi med i den kunstneriske proces og bidrager med vores del til arbejdet med livets store spørgsmål. Der synes jeg, det er dejligt, at man er med fra start, og på den måde kan udvikle sin egen arbejdsfunktion. Vi har jo også co-produktioner på teatret. Så kommer der et færdigt sammensat hold ind i huset, hvor man hopper på et tog, der allerede kører. Egenproduktionerne derimod åbner for, at man er med til at kaste det første kul ind i lokomotivet.

Katrine Madsen, forestillingsleder

Lysdesigner Mia Willet tilføjer:
Som en del af et fast hold kan man også bedre udvikle sig kunstnerisk fra produktion til produktion. Her kommer vi ikke bare ind fra højre og skal løse en opgave. Her udvikler vi noget sammen. Man tager anderledes ejerskab. Det er jo også éns egen produktion, og éns eget lys. Når man arbejder fast i et teaterhus, kan man tage nye ting op, og man kan på den måde inspirere hinanden og have et kunstnerisk virke baseret på fællesskab.

Mia Willett, lysdesigner

Vi har også spurgt skuespiller Martin Ringsmose, der har været på Aalborg Teater i en årrække, om hvordan han ser på det at skabe i fællesskab:
Det handler måske netop om forskellen mellem at løse noget og skabe noget. Det er som om, alle her i huset bliver inviteret med ind i et fællesskab. Det er en fælles skaben, men det skaber også et fællesskab, så det vandrer begge veje. At sætte lys på livets store spørgsmål handler også om ånd. Vi har jo alle vores erfaringer med livet, og hvor vanskeligt det kan være at bakse med til tider. Det ville jo være sært, hvis vi ikke brugte hinandens erfaringer. I og med at vi er sat et sted, hvor vi vil det fællesskab, er vi nødt til hele tiden at træne evnen til at invitere hinanden med ind i det skabende, kunstneriske fællesskab.

Mia Willet supplerer:
Det, at vi lærer hinanden at kende på et personligt plan gør, at vi lettere og hurtigere kan blive en del af den fælles proces. Der kan jeg mærke, at der er sket et kæmpe skift, fra da jeg begyndte og til nu, hvor jeg kender hele huset.

Det er jo svært at vide, hvordan publikum oplever det, men forestillingerne er i hvert fald altid skabt i det fællesskab. Jeg kan have svært ved at tro, at det kan ses, men jeg har lige så svært ved at tro, at det ikke kan mærkes. Det er jo derfor, man går i teatret – for at mærke noget”, siger skuespiller Martin Ringsmose.

Martin Ringsmose, skuespiller

Repertorieteatret – som at genbesøge gamle venner
Aalborg Teater har meget længe været egenproducerende, men det er først i de seneste sæsoner, at vi har draget den fulde fordel af det i form af, at vi nu også spiller forestillingerne i repertoire. At spille i repertoire betyder, at vi ikke kun spiller fra premieren og et antal uger frem – vi gemmer forestillingerne, og spiller dem igen i kortere perioder. Det betyder, at vores publikum har flere titler at vælge imellem hver sæson. Forestillingerne kan også ses af alle dem, der ikke fik dem med i første, eller måske heller ikke i anden, omgang. Eller man kan se forestillinger flere gange. Gamle forestillinger er som gamle venner eller god vin: de bliver kun bedre med årene. Hans Henriksen forklarer: ”Jeg har det med repertoireforestillingerne som med et barn eller en familie, man møder igen. Hver gang vi genopsætter en forestilling, bliver den bedre, end den var ved premieren.

Hans Henriksen, teaterdirektør

Det har Martin Ringsmose en forklaring på: ”Mellem premieren og en genopsætning langt senere ligger der et levet liv, som påvirker forestillingen stærkt positivt. Man skal virkelig unde sig selv at gå ind og se en forestilling igen, når den genopsættes, måske et år eller mere efter man så den første gang. Det er jo ligesom at genlæse en bog, se et maleri igen eller høre noget bestemt musik igen. Man har selv forandret sig, og derfor ser, hører og oplever man noget helt andet anden og tredje gang.

På Aalborg Teater er vi stolte over at kunne lave teaterforestillinger i øjenhøjde og på et højt internationalt niveau. Kaste lys over livets store spørgsmål, mens du føler dig godt underholdt. Næste gang du går i teatret, kan du fundere og glæde dig over, at den flotte scenografi, de flamboyante kostumer og den særlige lyssætning alt sammen er skabt her i Nordjylland. I fællesskab, på Aalborg Teater.

Mere baggrundsmateriale