Lille Scene

Bag om ‘Lang dags rejse mod nat’

Køb billet
Gratis adgang
  • Tirsdag 17. april 2018

  • Varighed

    Ca. 2 timer

Kom og hør om arbejdet med ‘Lang dags rejse mod nat’

Mød instruktør Egill Pálsson og skuespillerne Marianne Høgsbro,
Henrik Birch, Lars Topp Thomsen og Ferdinand Falsen Hiis.

‘Lang dags rejse mod nat’er en af de stærkeste, mest rørende og vedkommende historier i nyere tid, og en selvbiografisk historie skrevet af en af USA’s største dramatikere Eugene O’Neill.

Tirsdag den 17. april kl. 19.00 fortæller instruktør Egill Pálsson om dramatiker Eugene O’Neill og hans liv, om forestillingen og arbejdet med denne stærke tekst. Skuespillerne Marianne Høgsbro, Henrik Birch, Lars Topp Thomsen og Ferdinand Falsen Hiis vil også fortælle om arbejdet og der vil være små smagsprøver på hvordan der arbejdes med teksten.

Arrangementet finder sted i Teatercaféen og er gratis.
Teatercaféen vil være åben for salg af kaffe.

Om ‘Lang dags rejse mod nat’
Lang dags rejse mod nat er et gribende og intenst familiedrama om familie Tyrone – far, mor og to voksne sønner.

Moren drømte om et liv som koncertpianist, men har stillet sig tilfreds med livet som husmor, men har, efter at have mistet et barn, søgt tilflugt i et misbrug. Misbruget og gentagne afvænninger sætter sit præg på familien. Kærligheden mellem de fire er stor og til at tage og føle på, men de mange usagte ord, løgnene, fortvivlelsen og afmagten skaber spændinger og gør det svært for familien at finde vej ud af tågen.