Artikel: En stor kriminalroman

Forord skrevet af Leif Davidsen i ‘Forbrydelse og straf’ i Jan Hansens oversættelse.
Forordet er venligst udlånt af forlaget Rosinante.

Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman Forbrydelse og straf for en kriminalroman. Der kunne være de få åndssnobbede litterater, der ikke mener kriminalromaner kan være litteratur, eller de, der mener, at kun de designerkrimier, som er kommet i kølvandet på Stieg Larsson, er sande krimier, der kan tænkes at afvise, at jeg kalder Dostojevskij en stor forfatter af blandt andet kriminalromaner. Men hvis man googler Forbrydelse og straf får man blandt de mange hits, der dukker frem, også eksempelvis krimi- og spændingssiden fra en af de store internetboghandlere. Den har netop valgt at bringe omtalen af romanen der, fordi den på mange planer også er en stor kriminalroman, der kredser om skyld og straf, samvittighed og mangel på samme. Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers. For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by, der næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge lever Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen.

Læs hele forordet