Her i huset er vi ikke belæst med store forfattere som Fjodor Dostojevskij. Alligevel mente vi, at vi nok kunne forsvare at købe to billetter til ”Forbrydelse og Straf” lørdag eftermiddag.
Det har vi fortrudt!
Det er længe siden, at vi har fået så lidt udbytte af en teaterforestilling i Aalborg Teater. Og hvorfor? Ja, først og fremmest fordi vi ikke kunne forstå, hvad der blev sagt på scenen.
For at kunne forstå, hvad der bliver sagt, er det en betingelse, at der tales tydeligt og tilpas højt. Når skuespillerne førte dialog, var der ofte nogen, der talte ind i scenen. Det kan godt være man synes, at det for skuespillets skyld skal være sådan, men vi andre kunne ikke høre og forstå, hvad samtalen drejede sig om. Lige her vil vi nævne, at mikrofon og højttaler er opfundet.
Det er svært at gå i detaljer. Her vil vi nævne, at ”Moren” var tydelig, hvorimod ham, der spillede i et blåt jakkesæt og med slips, kunne vi ikke forstå, selv om han tilsyneladende talte forholdsvis højt, men han ”slugte” vel ordene. Et tredje eksempel er, hvor pigen, som vi aldrig opfattede navnet på, læste fra Bibelen. Hun nærmest hviskede ordene. Og vi mener endda, at denne bibeltekst er noget væsentlig i hele forståelsen af problemstillingen i ”Forbrydelse og Straf”.
Vi har slået ordet ”Retorik” op i Politikens store Fremmedordbog og kan se, som vi også regnede med, betyder: ”Læren om effektiv og overbevisende fremstilling af et emne”. Det er vist ikke alle skuespillerne, der har hørt efter i ”retoriktimerne”.
Når man går i Teateret har man forskellige forventninger. Nogen gange skal det være morsomt, nogen gange er det sang og musik, man nyder, og andre gange, som i går, forventer man at blive klogere på en problemstilling af et eller andet emne. ”Forbrydelse og Straf” består mest af ord. Derfor, når man mister over halvdelen af dialogen mellem skuespillerne, får man intet udbytte af stykket. Opsætningen kunne vi godt have lyst til at kommentere, men det undlader vi. Måske havde vi haft mere forståelse for opsætningen, hvis vi havde forstået, hvad, der blev sagt.
Vi sad på 10. række, ved siden af nogen, der var væsentlig yngre end os. De beklagede stort set det samme.