Jeg har været abonnent i omkring 30 år og er yderst sjældent gået hjem uden følelsen af at være blevet godt underholdt. Denne gang var desværre en af de sjældne undtagelser.
Jeg har sat stor pris på langt de fleste af jeres moderniseringer af de gamle klassiske stykker gennem årene, men synes efterhånden, at I skulle overveje, at nytænkning måske også kunne være at sætte klassikere op i klassiske opsætninger !
Hvad er der egentlig i vejen med pompøse kulisser, pudderparykker, store kjoler, svingkapper og kårder ??
Scenografien denne gang var knap så minimalistisk som i Hamlet, men man tænker alligevel lidt, at hele idéen med teatret (og film) jo er, at det visuelle skal fremhæve og underbygge historien. Hvis jeg skal forestille mig det hele selv, kan jeg jo ligeså godt sidde hjemme og læse bogen - eller lytte til et hørespil i radioen.
I Romeo og Julie har I valgt at blande sproget sammen - måske er der et mønster i det, men for mig opleves det som tilfældigt, hvornår skuespillerne bruger de originale replikker på vers - bruger det gammeldags sprog - eller taler helt moderne dansk. Det er forvirrende og jeg brugte i alt fald for meget tid til at omstille mig mellem typerne og gik glip af en del dialog på den konto.
Da skuespillerne også er meget stillestående og ikke agerer ret meget fysisk, bliver det jo ligesom ekstra vigtigt, at man forstår, hvad de siger.
Slutteligt forstår jeg simpelthen ikke pointen med de pistoler, de render rundt med og heller ikke de håndholdte mikrofoner - som selvfølgelig giver en anden lydeffekt og illuderer, at personen er et andet sted - men som sandelig også er hæmmende for den fysiske ageren.
Moderne teknik bør vel kunne håndtere forskellige lydeffekter via intercom/slipsemikrofoner ??
Verdens største kærlighedshistorie blev spillet for mine øjne - og jeg følte ikke et sekund den mindste fornemmelse af stor lidenskab mellem Romeo og Julie !!
Mor er ikke vred, mor er skuffet :o(
