Et tankevækkende stykke, desværre med for meget tale.

Fremragende skuespil og inddragende scenografi.

Fremragende skuespil og inddragende scenografi.

Uvedkommende! Jeg har tidligere set fantastiske skuespil på Aalborg Teater - f.eks. "En Folkefjende" og "Underkastelse", som var fængslende og gav masser af stof til eftertanke. Stor kontrast til "Larm i kulissen" - som ikke var andet end larm - og så dette helt intetsigende stykke med en masse "ordsalat". Hvad er der sket??

Spændende fortolkning, dygtige skuespillere.

3 kvinder samlet i een; intet under at kvinder kan snakke så meget. Gabende keeeedelig forestilling og spild af tid. Jeg deler slet ikke Jelineks menneskesyn, hun har læst for lidt Søren Kirkegaard!

Stjernerne er for scenografien. Selvom lyset var ubehageligt. Skuespillerne gjorde det vist også godt. Men det der gjorde det til en dårlig oplevelse, var at jeg ikke forstod noget som helst af meningen med stykket. Der blev talt så hurtigt, at det gik hen over hovedet på mig. Synd. For uden teksten var der ikke meget ved stykket. Også selvom jeg kendte den græske myte på forhånd.

Forstillingen er et fantastisk twist på den gamle historie om Orfeus og Eurydike. I den moderne fortælling findes der et raseri i Eurydikes stemme når hun fortæller om en hård virkelighed, der ikke handler om kærligheden og følelserne mellem de to elskere, men den objektificering og materielle tankegang sangeren gør om hende. Brugen af lys og lyd er lidt overvældende til tider, men dialogen og budskabet gør op for dette.

Gode skuespiller og god scenografi, dog en meget tvetydig handling. Fungerede godt med de 3 skygger af Eurydike

Skygge var en interessant oplevelse. Jeg må sige at jeg til tider var rimeligt forvirret, da det nogen gange var lidt svært at forstå hvad de tre kvinders roller hver især var, og fordi den monolog de havde føltes meget abstrakt og poetisk. Jeg fornemmer lidt at man skulle have haft en bedre fornemmelse for myten for at kunne forstå stykket. Men selvom der til tider var lidt forvirring, som nok har været selvskyldt, så var stykket helt igennem underholdene. Sceneopstillingen var meget flot, og man kunne se at der var blevet lagt en del arbejde i effekter og belysning, som gjorde stykket desto mere medrivende. De tre kvindelige hovedpersoner taler i øvrigt synkront meget ofte i stykket, og det var de vildt gode til. Stykket var også moderniseret til en grad hvor man ikke behøvede at forstå myten for at kunne tage noget med hjem. Skygge italesætter idolisering af kendte (sangeren), objektivisering af kvinder, kønsidealer og vel en slags kritik af den moderne kvinde. Det var god underholdning men ikke særligt huskværdigt i min mening, derfor 4 stjerner.

Taget i betragtning af vores forventninger om et stykke bestående af oldtidselementer, var stykket præget af moderne elementer og samfundsproblematikker. Underholdende og overbevisende (og provokerende) skuespil, som satte tankerne i gang hos publikummet. Scenografien var god, og skuespillerne formåede at komme ud over scenekanten. De langtrukne og til tider uforståelige replikker gjorde det dog svært at opnå en helhedsforståelse af budskabet. Rigtig gode tematikker, der tog vigtige problemstillinger op og diskuterede både kvindens rolle i forhold til manden samt samfundets pres på individet. Alt i alt en fin, men lidt forvirrende forestilling, som gav stof til eftertanke.

Scenografien var virkelig flot og gennemført. Skuespillerne var gode til at leve sig ind i deres roller, hvilket gjorde oplevelsen rigtig god. Gennem stykket var det til tider svært at holde fokus på hvad meningen egentlig var. Men alt i alt en udemærket oplevelse.

Scenografien var virkelig flot og gennemført. Skuespillerne var gode til at leve sig ind i deres roller, hvilket gjorde oplevelsen rigtig god. Gennem stykket var det til tider svært at holde fokus på hvad meningen egentlig var. Men alt i alt en udemærket oplevelse.

Dygtige skuespillere, som havde forstand på at fremvise stykket fra en nymoderne vinkel. Dog var ordsproget til tider ret uforståeligt, og det gjorde det svært, at finde den røde tråd under forestillingen. Men generelt var stykket uforståeligt og skørt, men også underholdende på samme tid.

Gode elementer, men meget abstrakt. Til tider kunne det godt være svært, at finde ud af hvad budskabet var. Skuespillerne levede sig godt ind i rollen, hvilket gjorde oplevelsen bedre.

Stykket diskuterer et vigtigt emne, som er yderst relevant i vores samfund og de tre skuespillerinder udøver et fantastisk arbejde. Det var meget tankevækkende og sproget var samtidig fantastisk. Man får vendt en af de helt gamle fortællinger til en ny og moderne udgave, som har relevans.

Stykket var underholdende. men meget mærkelig og til tider uforståeligt. Jeg forstod ikke helt handlingen, og jeg havde svært ved at finde den røde tråd i dette stykke. Men udover det, var der nogle rigtig flotte kulisser og den var som sagt underholdende.

Der var dygtige skuespillere med, som var gode til at leve sig ind i rollen. Selve teaterstykket var en mærkelig forestilling men det var så mærkeligt at det blev sjovt. Dog var der mange ord samt sætninger der gjorde det svært at forstå hvad pointen med teaterstykket var og man vidste derfor ikke helt hvad der skete.

Som gymnasieelev kan det være svært at fange pointen med stykket, da de tre skuespillere på en måde "snakker i kodeord". Det bliver gjort brug af underlige ord, som gør, at man ikke rigtig forstår stykket. Dog opfatter jeg stykket som det at kvinder kan fremstå som sexobjekter for mænd, men det vises meget indviklet. Men ud over det, var det et komisk teaterstykke, som man bestemt fik et smil over. Det var meget underholdende, og man kedede sig ikke.

Godt skuespil, flotte kulisser og gode rammer for aftenens forestilling i Aalborg Teater. Forestillingen bar præg af uhæmmede fraser, som på sin vis skulle fungere som et smukt virkemiddel, men som desværre mislykkedes. Resultatet blev desværre en rodet affære, og vi var tilskuere til et stykke uden klimaks, da vi alle ventede på den forførende sanger, som med sin idylliske stemme skulle redde kvinden fra underverdenen. Skuespillernes engagement og indlevelse var i top, men alligevel sad vi med en følelse af tomhed og uforståelighed, da forestillingen var slut.

Godt skuespil, flotte kulisser og gode rammer for aftenens forestilling i Aalborg Teater. Forestillingen bar præg af uhæmmede fraser, som på sin vis skulle fungere som et smukt virkemiddel, men som desværre mislykkedes. Resultatet blev desværre en rodet affære, og vi var tilskuere til et stykke uden klimaks, da vi alle ventede på den forførende sanger, som med sin idylliske stemme skulle redde kvinden fra underverdenen. Skuespillernes engagement og indlevelse var i top, men alligevel sad vi med en følelse af tomhed og uforståelighed, da forestillingen var slut.

Dygtige skuespillere, som havde forstand på at fremvise stykket fra en nymoderne vinkel. Dog var ordsproget til tider ret uforståeligt, og det det var svært, at finde den røde tråd under forestillingen. Men generelt var stykket uforståeligt og skørt, men også underholdende på samme tid.

Et par korte humoristiske elementer i stykket gav et afbræk i de meget lange uforståelige taler, der blev holdt. Uforståelig historie, som gjorde det meget svært at forstå stykket generelt, dog vil vi sige stykket var bedre end Romeo Og Julie stykket, som blev vist i 2017. Stykket i sig selv blev meget kedeligt, da der var alt for meget dialog fra de tre skuespillere...

Et par korte humoristiske elementer i stykket gav et afbræk i de meget lange uforståelige taler, der blev holdt. Uforståelig historie, som gjorde det meget svært at forstå stykket generelt, dog vil vi sige stykket var bedre end Romeo Og Julie stykket, som blev vist i 2017. Stykket i sig selv blev meget kedeligt, da der var alt for meget dialog fra de tre skuespillere...

Mistede hurtigt den røde tråd, da den konstante snakken aldrig tog en ende - så mulighed kunne falde ind til at prøve og forstå stykket. Generelt var det et stykke med samme ord i andre sætninger, med en konstant intest brokken (selv om det selvfølgelig var dette stykket omhandelde). Dertil var det eneste positive, at det sluttede et kvarter før forventet og det individuelle skuespil var godt.

Skuespillerne gjorde et fantastisk arbejde, trods mangel på handling i stykket. Alt i alt fejler instruktøren i sin nyfortolkelse, da der igennem hele stykket mangler handling. Stykket bestod hovedsageligt af en lang ordstrøm, der ofte var svær at følge med i. Niveauet på skuespillet trækker klart helheds oplevelsen i den gode retning.

skuespillerne gjorde det godt, - en stykket - ærlig talt...

En rablende ordstrøm der til tider virkede uforståelig og uden en egentlig pointe. Velkendt og til tider banal problemstilling om en kvindes skyggetilværelse i forhold til sin mand med referencer til Marilyn Monroe, Jackie Kennedy m.fl. som er set utallige gange før. Garneret med et efter min mening effektjageri i anvendelsen af lys og lyd uden sammenhæng med teksten. Det var en pine at komme igennem forestillingen, men stykket blev endevendt og debatteret heftigt på bilturen hjem, hvor man jo så kan sige, at forestillingen vækkede et eller andet.....

På den tilrøgede scene, indrammet med træ som et vintagefotografi, ser vi den smukke nymfe Eurydike delt i tre skælvende, barbiedukke-agtige, udhulte kvinder med en blodig forbinding om foden. De bærer det samme tøj og taler synkront monologen af den østrigske nobelprisvindende forfatter, Elfriede Jelinek (1946), der efter et psykisk sammenbrud begyndte sit forfatterskab . Det psykiske sammenbrud ses tydeligt i Jelineks portrættering af den modebevidste kvindes forsøg på at gemme sig selv og sine følelser bag et smukt ydre og dyre tøjkøb. Tøj, der betales af en velhavende mand, som derved har patent på hendes krop og sjæl. Eurydike står derved i sin mands skygge – og bliver til en skygge af sig selv. Ved ankomsten til skyggernes rige finder hun sig tilrette i den følelsesløse og fredfulde stilhed. Da Orfeus kommer for at bringe hende tilbage til livet, vil hun ikke med i frygten for atter at blive en udnyttet pyntedukke. I sandhed en trist moderne tolkning af den græske myte set fra den usynlige kvindes synspunkt. Scenografien forbliver i et støvet vintage-filter-tema med falske palmer, plastik sten, og bjerge på tapetet med et farverigt lysdesign og et intenst lydunivers. Tilsammen skaber det stemningen af at være inde i en film, hvor Eurydike viser sig i skikkelsen som Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Jomfru Maria, og Disney havfruen Ariel. I et splitsekund springer de rammerne i et stroboskoplysanfald og efterlader scenen i forfald. De tre skælvende kvinder står nu i intetheden som nøgne skygger. Alt er borte og ”det smukkeste er intetheden”... SKYGGE (Eurydike siger) er en smuk, abstrakt og aktuel forestilling, som i kølvandet på #MeToo bevægelsen, ærligt udstiller det, af at være en skygge af sig selv og at blive udnyttet af andre – både seksuelt og følelsesmæssigt. Forestillingen sætter fokus på angst, depression, følelsesløshed og trangen til at gemme sig bag en skal af skønhed og tøjafhængighed – i håb om at forsvinde for sig selv og fra ensomheden i mængden. Skuespillernes stemmer rækker ud over scenekanten og serverer Jelineks tekst som en poetisk knytnæve af ord. Den tunge ordstrøm kræver et opmærksomt lyttende publikum, for man kan nemt lade sig forvilde i ordstrømmens hastige tempo. Men skuespillernes enestående formåen at servere synkrone replikker med samme toneleje giver forestillingen en ekstra dimension, der rækker ud over det sædvanlige. Jeg vil anbefale denne forestilling til de, som er klar på at suge til sig af Jelineks ordstrøm og lade sig indhylle i Eurydikes abstrakte og melankolske følelsesliv. Den minder os om den dræbende ensomhed der gemmer sig bag vores perfektionistiske stræben efter #happiness, #beauty og #inLOVE - afskærmet fra alt nærhed og menneskelig omsorg. Forestillingens tematikker er evigtgyldige og kan benyttes til at trække tråde fra undertrykte kvinder i oldtidens myter, til husmorder-depressionen i 1960’erne, til kvinder i dag, unge som gamle, der er underlagt mediernes og samfundets krav og idealer. Alt i alt, en spændende, kunstnerisk og feministisk forestilling, der sætter skyggerne i rampelyset.

Præcis som I skriver: Det var en god oplevelse: Skuespillerne, instruktionen, scenen. Det var turen fra Aarhus værd. Igen!

det var et stykke til eftertanke. jeg kender det kun som opera, som jeg har set 2 x, men denne moderne udgave fængslede os meget. Elfriede Jelinek får virkelig sat den moderne kvinde på spidsen, måske ikke så meget den danske kvinde, som den østriske/tyske kvinde. jeg ved hvad jeg taler om, da jeg selv har boet i Sydtyskland i 25 år. skespillerne leverede høj kunst. det var betagende. det var en time af de helt store. håber der er nogle priser i vente, for det har de fortjent.

Fantastisk sproglig symfoni leveret eminent af de 3 unge kvinder. Genial ide at splitte monologen ud i 3 skuespillere. Intensiteten er høj og de brænder alle 3 igennem og kommer ud over scenekanten. Overraskende og overrumplende

Fin opdatering af antikkens myte, som demonstrerer myternes evige aktualitet. Orfeus glider dog så meget i skyggen, så denne del af myten synes en smule uklar og den relation, Eurydike beskriver bliver en anelse vag. Men topgodt spillet af 3 dygtige kvinder!

Uforståelig. Fandt aldrig den røde tråd. Godt den kun varede en time.

forestillingen var meget voldsom, med mange forskrækkende lydeffekter som gav associationer til slagtede heste ved Louisiana og lorter i montre, altså effekter for effekternes skyld. Emnet meget vedkommende, men jeg vil tro det kunne være belyst på en enklere måde. Og mere forståeligt for de fleste. Glimrende skuespilpræstationer, imponerende hvilke udladninger skuespillere kan præstere på kommando! Men et utaknemmeligt job, hvis man tænker på publikums respons som ikke var overvældende. Spændende at se på forholdet til Orfeus set fra Eurydikes side: hvorfor hun ikke ønskede at blive "reddet". Slutordet "Jeg er" ramte plet, så man forstod, at det var det, Eurydike kun kunne opnå i Dødsriget, at finde ind til sig selv. Spændende at få beskrevet, at Orfeus er lige så stakkels som Eurydike: hvorfor vil han redde hende? Fordi det bør en mand? For han kan jo ikke elske hende, da hun ikke er der. "et hul er et hul" som de siger. Så han kunne jo bare finde en anden, der var jo nok at tage af. Han er lige så lidt til stede i sig selv som hun er. Hvis dette ikke havde været tilfældet, så havde han hjulpet hende med at komme til stede i sin krop. Scenografien smuk, videoen med manden stemningsfuld. Jeg følte mig meget låst, da jeg forlod teateret, men samtale med min teaterkammerat løsnede for tingene. Jeg har fået noget med hjem, ja, men ikke på nogen behagelig måde. En forestilling må gerne både være en nydelse at se på og givende rent intellektuelt/følelsesmæssigt. Denne forestilling var ikke nogen fornøjelse at overvære, derfor kun 3 stjerner. Jeg mindes stadig "Cowboy,cowboy" for mange år siden, den må have haft det hele siden den har brændt sig ind i min hukommelse.

Det var en meget spændende forestilling, stor ros til instruktør og scenograf. Ligeledes til skuespillerne og når jeg kun giver 4 stjerner er det fordi det var svært at høre meget af det der blev sagt i første halvdel af stykket. Men det ødelagde ikke min oplevelse og jeg synes at de tre udgaver af Euridike er en genial ide. Scenen i dødsriget var effektfuld og gjorde et stort indtryk takket være dygtige skuespillere. Længden af spilletid var helt rigtig, det skulle ikke vare længere.

meget inspirerende - meget fin opsætning - dygtige skuespillere - en god længde - god opstart på stykket

Fantastiske ord, ord, ord! En utrolig oplevelse med super præstationer af de tre skuespillere. En stor oplevelse.

Mystisk, overraskende, tankevækkende

Sikke en tekst! Nok er det tre kvinder der har rollerne, og nok er stykket skrevet med en kvindelig vinkel, men det betyder bestemt ikke at man ikke får sit at tænke over, selvom man måske tilhører det "forkerte" køn. Hvad er man, egentlig? Hvem er man, for dem der holder af én? Og hvad er det værd? Det er store spørgsmål som maner til stor eftertænksomhed, uanset hvem man er. Fantastisk teater. Skygge er virkelig en totaloplevelse, med tre stærke hovedroller og fantastisk brug af scenografi, lys og lyd. Identitet, sårbarhed, trods, selvværd, selverkendelse - det er relevante temaer for alle, og helt klart en tur i teatret værd. Skønt at se så ungt et hold, både på og bag scenen, levere noget af så uanfægtelig kvalitet!