Hvad er en slyngelstat?

Baggrundsartikel til Hamlet

”Slyngelstat” er en relativt ung neologisme. Det er en oversættelse af det engelske ”rogue state”, som første gang blev brugt i 1994 af den amerikanske sikkerhedsrådgiver Anthony Lake. Han betegnede visse stater som slyngelstater, defineret som ”stater, der ikke blot har sat sig udenfor den demokratiske familie, men også angriber fundamentale værdier”.

Han benævner derpå eksplicit Cuba, Irak, Iran, Nordkorea og Libyen som konkrete eksempler på slyngelstater. Fra og med angrebet på World Trade Center i 2001 blev slyngelstatsbegrebet brugt ganske flittigt, og slyngelstaterne udgjorde nu den berømte ”ondskabens akse”. Historien har med grusom tydelighed vist, at det at opholde sig i et land, der har fået prædikatet ”slyngelstat”, er en yderst farlig affære: Irak, Afghanistan og Libyen har mildest talt mærket konsekvenserne i form af enorme mængder af bomber, krig og ødelæggelse, og i skrivende stund lader alle tre lande sig bedst beskrive som ”failed states”, fejlslagne stater uden egentligt styre, lov og ret.

Men hvis det at lade hånt om den demokratiske familie og dens fundamentale værdier gør et land til slyngelstat, hvordan står det så til med Danmark? Vi var tilsyneladende klar til at udlevere Edward Snowden til tvivlsom retsforfølgelse i USA. Vi har gentagne gange sendt soldater, bomber og militært isenkram til krige, som ikke havde FN-mandat. Forbryder vi os så ikke mod international lov? Er vi så ikke selv slyngler? I hvert fald må vi være yderst opmærksomme på, om nogen begynder at kalde os en slyngelstat og ikke mindst hvem, der i så fald gør det. Det er et ord, der kan føre til massedrab.

Mere teater?

Få nyheder og særlige tilbud fra Aalborg Teater

Mere baggrundsmateriale

Julie Maj Jakobsen fortæller om at skrive til AAT Stream

Julie Maj Jakobsen er husdramatiker på Aalborg Teater, og er lige nu aktuel med den interaktive forestilling i tre dele Jeg har skudt mig selv for sidste gang. Her tager hun kendte figurer fra klassiske værker og lader dem mødes på nye måder. Forestillingen skrives og udvikles løbende bl.a. på baggrund af publikums input.

Læs mere

En stor kriminalroman

Forfatter Leif Davidsen har skrevet forordet til 'Forbrydelse og straf' på forlaget Rosinante. De har venligst udlånt forordet, mens vi spiller forestillingen.

Læs forordet her