Dejlig forestilling.. meget bedre end jeg havde forventet på baggrund af anmeldelserne ...og dermed modsat Et dukkehjem sidste år som jeg oplevede en del svagere end anmeldelserne.....
Hedda, den onde kvinde ( i det facto gerninger) som fortvivler over sig selv og de svage mænd, som ikke bremser hende. Det fungerede meget fint med de store kameraoptagelser af Heddas ansigt, der viser hendes lede ved de samtaler, det samvær, de relationer og de udviklinger hun ellers er med i og som vi som tilskuere følger med i.
Og så er der selvfølgelig kvindens stilling med den åbenlyse mangel på adækvat livsudfoldelse, der skriger ud og som er et af Ibsens hovedærinder i begge omtalte stykker.
Dejligt i gider tage Ibsen op! Bliv ved med det!
Jeg er abonnent og som sådan har jeg vel set en 15 forestillinger indenfor de sidste 2 år. Jeg synes, at I - Ålborg Teater er et godt teater , med rigtig mange fine forestillinger og en fin blanding af sikre sats og eksperimenter.. Mange forestillinger har været rigtig gode, andre har frustreret mig og noget, fordi jeg havde en anden opfattelse af stykkerne eller også bare syntes, at de var mindre vellykkede.
Det kan jeg ikke trække frem nu, men jeg vil godt kommentere på et delaspekt, nemlig nøgenheden på scenen. Der var en forestilling, den om sexpol, hvor figuren Wilhelm Reich er nøgen. Den er helt nødvendigt i forståelse af kropspanser og den kropslige frisættelse han arbejder på. Den viser også hans psykiske nøgenhed og sårbarhed , som er helt nødvendigt at få med. Han er jo en sammensat figur, som også vises i som magtfuld leder og der også vises med ironi og en vis afstandtagen.
Fantastisk forestilling!
Så er der Werther. Mange fine ting, f.eks. at vi som publikum skal videresende de ømme beskeder mellem de elskende. Men hvorfor skal Werther være nøgen der? Nu tager han tøjet af en meter fra mig og jeg kan se de tatoveringer, som ikke er Werthers, men Gustafs. Senere er det lotte i en synkron situation samme sted og igen med vand .. Nå tænker jeg, nu tager hun nok også tøjet af, men det gør hun så ikke. Nå, tænker jeg, skuespillerne fik sikkert lov til selv at bestemme, om de ville være nøgne eller ej. Og al den slags tanker skal jeg jo slet ikke have, de er stykket uvedkommende. Det er selvfølgeligt mit problem, men ikke desto mindre er det instrueringen, der lægger op til mine uvedkommende tanker....
Så var der også det Gode vs det Onde. Jo, jeg følte mig til til tider ubehagelig berørt, hvad der vel også var meningen i betydningen af, at det skam er vigtigt det her....
Okay, men den nøgne mand voldtager jo alligevel ikke kvinden rigtigt, ligesom de jo alligevel ikke smører rigtig lort i hovedet på hinanden, men et eller andet, som ikke er helt så ulækkert......
Jeg vil insistere på, at teater er illusion og ikke det samme som skinbarlig virkelighed. Der er jo grader af fortolkning og mellemvirkeligheder, men alligevel..
Fortsat god arbejdslyst af en stort set tilfreds abonnent.
Mvh
Fillip
