Dobbeltforestilling: Alle mulige ting til salg + Revolution i kommunen + menu i Teatercaféen
Nu kan du som noget helt unikt se både Alle mulige ting til salg og Revolution i kommunen på samme aften i en samlet pakke inklusive spisning.
Dramatiker Henrik Szklany, har som noget helt enestående i dansk teater, skrevet en regulær 2’er til succesforestillingen Alle mulige ting til salg med titlen Revolution i kommunen, hvor vi igen følger med i de genvordigheder mennesker i udkanten af udkantsdanmark kæmper med.
Se hele den rørende, medrivende og morsomme historie enten den 28. november og 5., 12. eller ekstraforestillingen 19. december 2020.
Alle mulige ting til salg
I Alle mulige ting til salg bor Anita endnu i sit barndomshjem sammen med sin velvoksne søn på 40, Lars. Anita har nok at gøre med at håndtere strømmen af rudekuverter, men så får Anita idéen om simpelthen at sælge sig ud af den truende tvangsauktion ved at sælge alle mulige ting. Læs mere om forestillingen HER.
Revolution i kommunen
Revolution i kommunen begynder et års tid senere. Anita er flyttet ind hos John og Lars er flyttet til Sjælland, men kommer hjem med et spædbarn og ikke mindst med myndighederne i nakken Men det vil Anita ikke finde sig i og så må hun på barrikaderne. Læs mere om forestillingen HER.
Program for Happy hour med Anita og Nabo-John
Kl. 17.00
Alle mulige ting til salg
Kl. 18.15 – 19.30
Pause med spisning i Teatercaféen
Teatercaféen serverer en lækker tartelet af de helt store. Tarteletskallen er en hjemmebagt butterdejsskal, fyldt med lækker, saftig, økologisk hønsekød og asparges. En tartelet som er vor mor værdig, men med et tvist a la Teatercaféen.
Prisen er inkl. et glas husets vin eller en vand / øl.
Kl. 19.30 – ca 20.45
Revolution i kommunen