Jeg synes, at ROCKULVEN var en fin forestillling. At den faktisk kunne gå som familieforestilling var jeg lidt tvivlende overfor, men den var jo een sand blandingsforestilling, så den ramte via alle sine virkemidler, skuespiltruppen i glade kostumer, musik, kulisser, lys osv. Mit barnebarn og jeg havde jo "smagt på forestillingen" via deltagelse i åben hus arrangementet og jeg blev lidt forbløffet over, at vi kunne sidde og glæde os over genkendelsen. Men jeg var måske heller ikke en 1943. Rockulven skar lige ind i min hukommelse/mindesektion og bragte mig tilbage til teenageårene med Elvis Presley, den person som jeg hele tiden havde "i bevidstheden" under forestillingen, når vores lokale Rockulv var på scenen. Der blev simpelthen rodet op i hjernearkivet hele tiden med helt forskellige "nøgler". Og det er vel på den måde, at forestillingen på en eller anden mærkelig måde finder ind til hjertet på alle fra 7 år til 80'erne, for selv om vi har glemt det, så kan det jo kaldes frem, og det er lige det I gør. På så fin en måde og med så meget lysende fornøjelse over at give os, publikummet, en herlig oplevelse. Det er noget særligt at se en forestilling, hvis formål i det store og hele er at skabe glæde og sende gode tankevækkende budskaber, for det gør Rockulven jo også. For tingene er jo sjældent sort-hvide og, ja, det var ikke bare let at være Rockulven! Nu kan jeg ikke lige finde ud af at lave hjerter, men en 5-6 stykker vil jeg nu gerne sende til Aalborg Tester og dets mennesker.
